Formanden for Danmarks Fiskeriforening (DFPO), Svend-Erik Andersen understreger før havplan-forhandlingerne, at Havplanen skal sikre, at havmiljøet forbedres. Men der skal være plads til alle på havet, og fiskeriet må ikke komme i sidste række.
Meningen er fremsat af Fiskeriformanden på debatsiderne i Altinget.dk i dag.
På debatsiden slår Svend-Erik Andersen fast, at fiskerne ønsker et godt og sundt havmiljø, for det er fundamentet for et godt fiskeri, for uden fisk – ingen fiskere. Så enkelt er det.
Søfartsstyrelsen sendte sidste år i marts måned forslag til Danmarks første havplan, i offentlig høring, med hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fra 2016.
Loven skal gennemføre EU-direktivet 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, som forpligter EU-landene til at udarbejde en hav-plan. I oktober måned havde Søfartsstyrelsen således modtaget 256 høringssvar, efter i juni måned at have afholdt syv regionale info-møder om hav-planen (mødet i Korsør blev dog aflyst).
Hav-planen har været stærkt kritiseret fra mange sider, hvor et flertal i de afgivne høringssvar mener, at planen skader mere end den gavner. Det første udkast til hav-planen er da også efterfølgende blevet kaldt for både »skandaløs i sin mangelfuldhed« til i for høj grad at »tilgodese de erhvervsmæssige aktiviteter til havs«. Så meget, at vores havmiljø efter flere miljøorganisationers mening er efterladt udpint og presset, i en elendig forfatning.
Men nu ligger høringssvarene der og ifølge den seneste Finanslov, blev det besluttet, at der skal forhandles en ny plan i løbet af foråret 2022.
Formanden for DFPO Svend-Erik Andersen fortsætter sit debatindlæg med at understrege, at dør fiskeriet først hen, så får det store lokale konsekvenser i de kystsamfund, hvor fiskeriet spiller en væsentlig og meget vigtig rolle, der sikrer at mange mennesker har et job.
Et dødt fiskeri, vil efter formandens mening være skidt for Danmark, skidt for forsyningssikkerheden og skidt for vores adgang til sunde og klimavenlige fødevarer.
Derfor er det DFPO’s højeste ønske, at Danmarks første hav-plan både sikrer, at de danske fiskere fortsat har plads til at udøve deres erhverv, og selvfølgelig at havplanen forbedrer havmiljøet. Hvilket er en svær og meget vanskelig balance, som frem for alt kræver dialog og samarbejde.
Husk – Fiskeriet må ikke komme i sidste række
Fiskeriformanden gør det dog klart i debatindlægget, at en sådan hav-plan vil kræve, at områder til fiskeri og områder udpeget til naturbeskyttelse ikke må komme i sidste række. For hvis hensynet til eksempelvis vindenergi og olie- og råstofindvinding går forud for alt andet, kan opgaven blive umulig.
I marts 2021 viste DFPO, hvor langt man kan komme gennem en åben dialog og samarbejde, da man sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN), fremlagde et fælles forslag til at sikre en markant beskyttelse af det danske hav. Helt konkret udmøntede det sig i et forslag til 10 procent urørt hav i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen. Et forslag, der for begge foreningers side krævede en imødekommende dialog og samarbejde – og det lykkedes.
Derfor mener DFPO-formanden også, at fagligheden skal i centrum, så debatten holder sig til fakta og ikke lader sig drive af følelser alene.
Debatten om havplanen har i for høj grad været præget af urigtige oplysninger og usandheder omkring trawlfiskeriet.
Oplysninger der bunder i manglende viden:
- For det første er det vigtigt at få på plads, at trawlfiskeriet i dag kun foregår på en begrænset del af havet. Fiskerne fanger 75 procent af deres fisk i 10 procent af havet. Og i dag bliver der ikke trawlet på cirka 70 procent af det danske hav-areal.
- Samtidig bliver det udlagt som om, at trawlfiskeriet ødelægger alt på sin vej. Det er ikke rigtigt.
- Eksperterne på DTU Aqua siger ganske klart, at effekten af trawlfiskeriet varierer fra område til område, og i nogle tilfælde er der slet ikke effekter af trawlfiskeri på havmiljøet.
- DTU beskriver – ordret i et notat til Folketinget – »Et totalt forbud mod bund-trawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle, med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber.«
- Af samme notat fremgår det også ganske klart, at påstandene om, at trawlfiskeriet er en stor klimasynder, ikke har noget på sig. Det skyldes simpelt sagt, at den CO2, der er lagret i havbunden, findes på langt dybere vand end der, hvor de danske fiskere trawler.
- Husk iøvrigt – at begrænses eller forbydes trawlfiskeriet i et område, så flytter det istedet hen til områder hvor der i forvejen trawlfiskes, så aktiviteten og trængslen her øges, men den kan også søge hen til hav-områder, der ikke tidligere har været trawl-fisket.
Samtlige eksperter i havmiljø er enige om, at forurening med næringsstoffer er suverænt den største presfaktor for havmiljøet overhovedet.
Derfor er det ifølge Svend-Erik Andersen formand for Danmarks Fiskeriforening, vigtig at regeringen sikre en proces, hvor interessenter kan komme til orde, og hvor dialog og samarbejde er grundånden.
Kun sådan får vi den bedst tænkelige hav-plan, som ovenikøbet kan gøre Danmark til international rollemodel. For i fiskeriet handler det om, at havplanen sikre bedre beskyttelse af havmiljøet, ligesom hav-planen skal sikre, at de bedste fiskepladser bevares sådan, at dansk fiskeri fortsat kan bidrage med sunde og klimavenlige fødevarer og vigtige arbejdspladser i de danske kystsamfund.
