Gennem det sidste år har der været bunkevis af historier i landets medier om, at der ikke er nogen fisk i de danske farvande. Det er en halv sandhed.
Det skriver Fiskeritidende.dk
I Danmarks Fiskeriforening har vi ganske rigtigt råbt op om, at der i de kystnære farvande og vores fjorde er tale om en bekymrende nedgang i fangsterne. Og at vi siden slut 80’erne har set en alvorlig negativ udvikling af torskebestanden i Østersøen.
Men biologerne vurderer samtidig, at bestandene af rødspætter i de indre farvande er i kraftig vækst. Det er vigtigt. For det viser, at det ikke er alle fisk, der er forsvundet.
Desværre er virkeligheden så den, at fiskerne i Østersøen ikke kan få lov at fange rødspætterne af hensyn til den skrøbelige bestand af vesttorsk.
Og nu vi er ved rødspætterne, så hedder det sig ofte, at fiskerne altid mener, der er flere fisk i vandet end forskerne. Men sådan er det nu ikke altid. For i Nordsøen ser fiskerne til gengæld ikke alle de rødspætter, som biologerne siger, der er. Det viser, at det kan være en vanskelig disciplin at vurdere fiskebestandene.
Fangst og kvoter siger ikke alt
Der er i debatten en tendens til, at man kæder bestandenes tilstand sammen med størrelsen på fangsten. Så let er det imidlertid ikke. For fangsten af en art afhænger af både kvote, tilgængelighed af fisken og betingelserne for at fange fisken. Og de tre faktorer følges ikke altid ad. Det gør livet besværligt for både fiskere og biologer.
Vi har eksempelvis set, hvordan forekomsten af kuller er eksploderet uden, at kvoten er fulgt med. Det skyldes, at EU’s forvaltning tilsiger, at man er nødt til at holde igen med fiskeriet efter kuller af hensyn til torskebestanden, som kan være en bifangst i fiskeriet efter kuller. Resultatet bliver, at kvoten på kuller er blevet sat lavere, end kullerbestanden giver mulighed for. Konsekvensen bliver, at fangsten af kuller heller ikke afspejler størrelsen på kuller-bestanden, da man ikke fanger flere fisk, end kvoten tillader.
Hvis man vil sige noget om, hvordanbestandene rent faktisk har det, er man nødt til at se på mere end bare fangster og kvoter.
Og her har vi for langt de fleste kommercielt vigtige bestande en videnskabelige rådgivning, som fortæller, hvordan det står til med bestandene.
Hvad siger biologerne?
Det Internationale havundersøgelsesråd, ICES, vurderede ved deres rådgivning for fiskeriet i 2024, at næsten alle de vigtige kommercielle bestande i Nordsøen og Skagerrak var i en positiv udvikling. Derfor anbefalede de også, at kvoterne på torsk, kuller, sej, hvilling, sild og rødspætte kunne forøges. Det er meget positivt.
Samtidig var der kun meget få arter, som ikke udviste enten vækst eller var over det, man i ICES opfatter som sikre grænser. Kun tunge gav anledning til bekymring, og kvoterne blev på den baggrund reduceret ganske dramatisk.
Ser man på rådgivningen i Østersøen, er det sørgeligt med torsken. Dog bekræfter rådgivningen også, at der fortsat er mange rødspætter i Østersøen.
I forhold til torsken er det dog vigtigt at understrege, at bestanden af torsk i Østersøen altid er gået meget op og ned. Bestanden af øst-torsk var ekstrem høj fra midt i 70’erne til sidst i 80’erne, cirka 15 år ud af de seneste 80 år.
Virkeligheden er dog, at det desværre har været mere normalt, at torskebestanden har været mere på det niveau, vi ser i dag, end det der var i 80 ́erne. Dog ser vi i dag, at torsken er markant mindre end tidligere. Og det er meget bekymrende, og det vidner om, at noget er helt galt i Østersøen.
Samlet overblik
Kigger man i ICES’ samlede overblik– deres såkaldte ecosystem overview– for hele Nordsøen, skal man være meget sortseende, hvis man skal bruge deres arbejde til at verificere fortællingen om, at der nærmest ikke er fisk tilbage i havet.
Kigger man i overblikket, kan man se to ting, som er helt centrale. Man kan for det første se, at fiskeridødeligheden er faldende. Vi fisker simpelthen en mindre andel af bestandene.
Dernæst viser figurerne, at biomassen – altså mængden af fisk – også udvikler sig positivt for bundfisk, demersale arter og pelagiske arter, og befinder sig på et biologisk ansvarligt niveau. Det kan man godt glæde sig over.
Når det er sagt, så er situationen alvorlig for det kystnære fiskeri, som medierne har bekræftet. Der er blevet skruet markant ned for fiskeriet. Det har indtil videre ikke været løsningen. Derfor opfordrer vi i Danmarks Fiskeriforening til, at der sættes ind mod alle presfaktorer.
Det gælder udledningen af kvælstof, uanset om det kommer fra landbruget eller fra kloak-overløb. Det gælder regulering af sæl og skarv. Det gælder klapning fra havne. Og det gælder de virksomheder, der i dag får lov til at lukke deres kemikalier ud i havet. Det er der, skoen trykker. Og det er der, der skal sættes ind, hvis vi ønsker fisk og et sundt havmiljø langs vores kyster.
