Danmarksdemokraternes fiskeriordfører Kristian Bøgsted (DD) efterspørger fiskeri-ministerens reaktion på de mange bekymringer, som fiskeriet pt slås med.
I sidste uge kom det frem, at Storbritannien allerede til april måned 2024 vil løbe fra Brexit-aftalen og forbyde trawl-fiskeri efter tobis på den britiske del af Doggerbanke.
»Storbritanniens seneste udmelding, overtræder helt klart teksten i Brexit-aftalen og det vil potentielt påvirke dansk fiskeri og fiskeindustrien negativt.
Det har sat Danmarks-demokraternes fiskeriordfører, Kristian Bøgsted (DD) i aktion. Han har hurtigt rettet henvendelse til fiskeriministeren og stillet et direkte spørgsmål i et paragraf 20-spørgsmål S 492 »Om Fiskerierhvervets bekymringer om, at Storbritanniens løben fra Brexit-aftalen uden konsekvenser.«
Kristian Bøgsted (DD) ønsker at vide, hvorledes Fødevare- ministeren vil håndtere fiskerierhvervets berettigede bekymringer, idet Storbritanniens brud på Brexit-aftalen, umiddelbart ser ud til at ske uden konsekvenser for briterne og som potentielt kan påvirke og skade danske fiskere relativt meget.
Den skriftlige begrundelse
Der henvises til Danmarks Fiskeriforenings (DFPO) pressemeddelelse »Storbritannien løber fra Brexit-aftale og forbyder fiskeri i britisk farvand« fra den 1. februar 2024.
Der forventes svar på dette spørgsmål i løbet af ugen.