Sashimi Royals næste fiskeanlæg til 100 mio. kr. har netop sat spaden i jorden, med forventninger om, at investerer op mod en halv milliard i opdrætsanlæggene i Hanstholm, over de kommende år. Hvilket vil flerdoble kapaciteten.
Det skriver Fodevarewatch.dk
Tidligere direktør for Vilsund Blue, Søren Tjørnelund Mattesen, kunne i sin egenskab af ny adm. direktør for Sashimi Royal, sammen med direktør Mikkel kristian Thomsen samt projektdirektør Torben Kristensen fra Nordic tage første spadestik og dermed starte endnu et opdræfts-anlæg til restaurant- og sushifisken yellowtail Kingfish, der skal gøre den store investering til et rentabelt fiskeeventyr på sigt.
Selskabet fortæller i en pressemeddelelse, at man sammen med søsterselskabet Maximus norske ejere Nordic Aquafarms i ryggen, over de kommende år vil investere yderligere op imod en halv mia. kr.
I en kommentar til udvidelsen siger adm. direktør Søren Tjørnelund Mattesen blandt andet, »første etape bliver et Juvenile-anlæg, hvor vores Nordic Kingfish kommer til at gå fra de vejer omkring 10 gram og op til cirka 1 kilo. Det bliver tale om et anlæg på 2.500 kvadratmeter indeholdende 24 bassiner. Det nye topmoderne anlæg, vil fordoble virksomhedens produktion til cirka 1.000 tons Nordic Kingfish om året.«
Mangel på danske sushifisk
Tjørnelund Mattesen har tidligere været ude med, at der er stor efterspørgsel efter Hanstholm-fisken på det europæiske marked, hvorfor det nu handler om at få tilpasset produktionen af kingfishen på dansk grund.
Der er brugt store summer på udvikling og opbygning af anlæg samt optimering af selve opdrætsprocessen fra Sashimi Royal og Maximus side, der håndterer fiskeynglen og det forventes at man vil stå færdige med første etape af byggeriet om et års tid, hverefter der løbende bliver bedre plads til at håndtere fiskene, efterhånden som de vokser sig større. I det nye Juvenile-anlæg i Hanstholm, er stedet hvor fiskene skal gå i mellemfasen, inden de flyttes over i de store bassiner. Her skal de gå fra de er omkring et kilo store, og indtil de når slagtevægten, som gennemsnitligt ligger på omkring 3,5 kg.