Rederiet Cetus AS fra Vea på øen Karmøy, Mellem Haugesund og Stavanger, har underskrevet kontrakt på levering af en topmoderne kombineret pelagisk snurper / trawler fra Fitjar Mek. Veksted AS. Designet og tegnet af Salt Ship Design.
Det norske designfirma »Salt Ship Design« og det norske værft »Fitjar Mek« samarbejder igen med Cetus AS om bygningen af en ny 65 meter lang og 14 meter bred Nordsøtrawler til fiskeriselskabet Cetus AS.
Til februar 2019 bliver fiskeriselskabets første fartøj »Cetus« leveret fra Fitjar Mek. og den nye kontrakt på »Vikingbank« forventes leveret fra samme værft til efteråret 2020.
Den nye kombineret snurper og trawler, er både miljøvenligt, effektivt og topmoderne. Udover at Skibet er lokalt designet og tegnet, bygges det også lokalt, hvor der ligeledes er valgt lokale leverandører af udstyret til »Vikingbank«.
Med nybygningen fremhæver værftet Fitjar Mek. direktør Hugo Strand, at indenfor de næste to år, skal værftet bygge 10 forskellige fartøjer, hvilket giver lokal beskæftigelse og værditilvækst, men også en tryghed for værftet og de ansatte et godt stykke tid ud i fremtiden.
Også Salt Ships Design er glade for ordren, der med »Vikingbank« nu har 20 fartøjsdesign under bygning. Ud af disse er 7 fiskefartøjer og 5 er til Havdambrugene.
Kilde: Salt Ship Design og Skipsrevyen.no Fiskerforum.dk