Det er brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, der i en henvendelse til Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) ønsker en debat omkring »Hvad stiller vi op med mere regn, nedslidte kloakker og overløb?« Spørgsmålet er også i fiskernes interesse, da en begrænsning af overløb og en løsning på disse problemer selvsagt vil gavne fiskeriet i vores kystnære områder.
Brancheforeningen arbejder for en bæredygtig verden gennem teknologiske løsninger og de ønsker at gøre Danmark til det grønne foregangsland, hvor regulering og innovation fremmer effektive teknologier og hvor miljø- og klimaforbedringer skaber grønne arbejdspladser, eksport og vækst.
Danmark oplever hyppigere og kraftigere regnvejr, som ofte fører til skybrud. Disse ekstreme vejrfænomener kan skabe store problemer for vores vandmiljø og infrastruktur, da store mængder regnvand hurtigt overbelaster kloakker og vandløb.
For at beskytte vores byer og natur mod skader er det vigtigt at investere i løsninger, der kan håndtere store regnmængder effektivt. Dette kan være alt fra grønne områder, der absorberer vand, til bedre kloaksystemer og kunstige søer, der kan opsamle regnvand.
Samtidig bør vi som samfund arbejde for at reducere vores CO2-udledning, da klimaforandringer er med til at forværre disse ekstreme vejrsituationer.
Brancheforeningen ønsker en klimatilpasningsplan 2
Man mener herfra, at der bør være mere fokus på vand fra oven – på de oftere, kraftigere og mere hyppige regnhændelser. Men samtidig også kigge på reglerne for finansiering, hvor der lægges store byrder på den enkelte, kan godt være lidt af en show-stopper. Det kunne være en god ide at kigge nærmere på dem, så de udgifter, der kommer fællesskabet til gode også kan finansieres i fællesskab, fx gennem vandselskabet og taksterne.
Selv skriver brancheforeningen i den medsendte rapport, at man bør arbejde for et mere smidigt system, som kan sætte mere skub i udviklingen. Ved også at kigge nærmere på Planlov, Landzonelov og fingerplan (en plan for Københavns udvikling).
Læs hele oplægget fra Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi her