Først måtte de slås mod anbefalingerne fra det internationale Havundersøgelsesråd ICES, som helt vil lukke for åle-fiskeriet i Danmark, trods en fremgang i Ålebestanden fra 2011 og til nu. Nu melder førende restauranter sig på banen med, at man helt vil fjerne ålen fra menu-kortet.
Så de få danske bundgarnsfiskere der fortsat har tilladelelse til at fange lovlige ål i Danmark, kan nu ikke længere afsætte dem.
Så med ét slag har Myndighederne, med deres lukkeperiode på 6 måneder for ålefiskeri samt nu restauranter og kroer der nu helt fjerner ålen fra menu-kortet samt Danmarks Naturfrednings udskamning af fiskerne, bragt dette, gennem årtiers bæredygtige og naturskånsomme fiskeri, ud over kanten.
Trods forholdsvis gode erfaringer fra EU’s genopretningsplan for ålebestanden, der blev sat i værk i sommeren 2009. Hvor der blev sat en række tiltag igang i hele Europa, for at få flere voksne ål til at vandre ud på gydepladserne med henblik på at genskabe en større ålebestand. Med disse tiltage vendte udviklingen og tilbagegangen af ålen, da bestanden i 2011 begyndte at stige igen.
EU har vedtaget en europæisk genopretningsplan for ålen – du kan læse om den her
Danmarks Fiskeriforeningen har skrevet mange artikler om det pressede fiskerihverv, der kystnært, bæredygtigt og naturskånsomt fanger fisk og ål i bundgarn. Et passivt fiskeri med pæle og garn der er at betegne som en kulturarv langs kysterne. Et fiskeri hvor undermålere, levende kan lukkes ud igen, når fiskerne røgter deres garn.
Men nu står de få bundgarnsfiskere tilbage, tavst og op mod vinden når det stormer, som det stod omtalt i Fiskeritidende.dk dengang.
For på trods af, at erhvervsfiskeriet efter ål ifølge DTU Aqua kun tegner sig for omkring 3 procent af åle-dødeligheden, så lukker man nu reelt set, ét af de mest miljøvenlige fiskerier overhovedet.
Selvom åle-bestanden har været stabil de seneste år, bekræftes man blot i, at der ikke findes biologiske argumenter for at stramme reguleringen yderligere. Nu trækker man istedet tæppet væk under fiskerne, og det helt uden saglig begrundelse, for der er ingen der ved om lukkeperioderne overhovedet virker.
De danske åle-fiskere ønsker en revision af EU’s åle-forordning, der kan sikre, at bundgarnsfiskeriet i Danmark kan fortsætte og udover dette bør der afsættes midler til at hjælpe de fiskere, som vil ud af erhvervet og dertil en oplægnings-ordning, der giver fiskerne mulighed for at indstille fiskeriet efter ål i en periode mod en passende kompensation. Det vil holde de fleste åle-fiskere oven vande i 2023 – Men uden kompensation ser det sort ud for landet bundgarnsfiskere.