EU’s ledere bekræftede på ny under EU’s ministerrådsmøde, at EU er fast besluttet på at få et så tæt og nært partnerskab som muligt med Storbritannien med udgangspunkt i forhandlings-direktiverne af den 25. februar 2020 og under overholdelse af Det Europæiske Råds tidligere vedtagne retningslinjer, udtalelser og erklæringer.
Det Europæiske Råds konklusioner om forbindelserne mellem EU og UK er følgende:
Forbindelserne mellem EU og UK
- Det Europæiske Råd minder om, at overgangsperioden udløber den 31. december 2020, og noterer sig med bekymring, at fremskridtene med hensyn til centrale spørgsmål af interesse for Unionen stadig ikke er tilstrækkelige til, at der kan indgås en aftale.
- Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at Unionen er fast besluttet på at have et så nært partnerskab som muligt med Det Forenede Kongerige på grundlag af forhandlingsdirektiverne af 25. februar 2020 og under overholdelse af Det Europæiske Råds tidligere vedtagne retningslinjer såvel som erklæringer, navnlig dem fra den 25. november 2018, især for så vidt angår lige vilkår, regulering og fiskeri.
- På denne baggrund opfordrer Det Europæiske Råd Unionens chefforhandler til at fortsætte forhandlingerne i de kommende uger og opfordrer Storbritannien til at tage de nødvendige skridt for at muliggøre en aftale.
- Med hensyn til lovforslaget om det indre marked (Internal Market Bill), som Storbritanniens regering har fremsat, minder Det Europæiske Råd om, at udtrædelses-aftalen og dens protokoller skal gennemføres fuldt ud og rettidigt.
- Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne, EU-institutionerne og alle aktører til at intensivere deres arbejde vedrørende beredskab og parathed på alle niveauer og med henblik på alle resultater, herunder fraværet af en aftale, og opfordrer især Kommissionen til rettidigt at overveje ensidige og tidsbegrænsede beredskabs-foranstaltninger, der er i EU’s interesse.
På den ene side står chefforhandler Michael Barnier, der forhandler på vegne af EU. På den anden en erklæret Brexit-tilhænger, nemlig briternes chefforhandler Mark Frost.
Storbritannien ønsker en frihandelsaftale, som giver britiske virksomheder bedst mulig adgang til EU’s marked, uden at briterne bliver tvunget til at underlægge sig EU-regler og EU-Domstolens afgørelser. EU kæder derimod lettere adgang til EU’s marked sammen med krav om lige konkurrence.
Både EU og Storbritannien ønsker nul told og nul kvoter
EU og Storbritannien blev i forbindelse med skilsmisseaftalen enige om målsætningen for de kommende forhandlinger om en frihandelsaftale. Målsætningen er, at alle varer skal fritages for told, og at handlen ikke skal være begrænset af kvoter. Hvis det lykkes at lave sådan en aftale, vil det være EU’s mest vidtgående frihandelsaftale med et land uden for toldunionen.
Der er dog ikke enighed om, hvad betingelserne skal være for, at alle varer fritages for told. Den britiske premierminister, Boris Johnson, ønsker, at Storbritannien efter Brexit skal kunne fastsætte sine egne regler på alle områder.
Frihandelsaftalen bør ifølge briterne give Storbritannien lov til at følge nationale regler frem for EU-regler om alt fra luftforurening over kemikalier i legetøjsbamser til udluftning i fabrikshaller. Briterne vil også selv bestemme, om de må give statsstøtte til virksomheder.
Hvis Storbritannien ikke får opfyldt disse krav, vil briterne hellere undvære en frihandelsaftale med EU, truer Johnson.
EU vil sikre fri konkurrence
Fra EU’s side har man meget stort fokus på at beskytte det indre marked. Det indre marked er unikt, netop fordi det ikke kun afskaffer told og kvoter, men også sikrer at EU’s medlemslande ikke udkonkurrerer hinanden ved f.eks. at sænke miljøstandarder eller give statsstøtte. Derfor kræver EU, at Storbritannien lever op til de samme standarder.
Hvis briterne blot kunne hælde billige kemikalier i varer, blæse på regler om arbejdsforhold og sende store mængder forurenet røg ud af fabrikkers skorstene, kunne virksomhederne i Storbritannien producere deres varer meget billigere end virksomhederne i EU. Det ville være unfair konkurrence.
Britiske virksomheder skal derfor følge de samme regler og krav, som virksomheder i EU’s medlemslande skal rette sig efter, siger EU. Storbritannien må ikke afvige EU’s regler om statsstøtte. Og briterne skal acceptere, at EU-Domstolen har det sidste ord at skulle have sagt i tvister om, hvordan EU-retten skal forstås.
Boris Johnson afviser blankt EU’s krav, som han kalder unødvendige, fordi Storbritannien slet ikke har tænkt sig underbyde EU’s regler. På nogle områder stiler briterne tværtimod efter højere standarder end EU’s, siger Johnson.