Det kan efterhånden ikke komme bag på nogen, hvorfor UL fiskestængerne er blevet så populære i Danmark. De er nemme og praktiske at have med på farten og fisker på mange måder lige så godt som en noget større og klassisk fiskestang. UL står for ultra light eller ultra let, hvilket er essensen af denne type fiskestang.
Med en UL fiskestang får du en let og handy fiskestang, der er nem at have med på farten, og så er den nemmere at kaste med, end en større og tungere fiskestang. Derfor egner den sig også super godt til en nybegynder eller lettere rutineret fisker, da den ikke kræver den helt store erfaring at kaste med. Hvilken slags UL fiskestang, som du skal gå efter, afhænger af formålet, hvor meget du fisker, hvor du fisker, og hvilken type fisk du går efter.
Hvor fisker du?
De rammer, du fisker i til daglig, har stor betydning for, hvilken fiskestang du skal købe. Fisker du mest i små put and take søer, i større søer eller i havet, så er det ofte forskellige typer af fisk, du fisker efter, og dermed kan du have forskellige behov for fiskestænger og blink. Er du helt ny i branchen, så skal du dog ikke lade dig skræmme helt vildt, hvis du allerede har købt en fiskestang og nu frygter, at den er helt forkert til dine behov. Især hvis du har købt en UL fiskestang, så kan du være ganske rolig. Den skal nok fungere fint for dig, og du kan gøre en stor forskel alt efter, hvilket blink du fisker med.
Du skal altså ikke frygte, at du ikke får nogen fisk på krogen, bare fordi du har købt en anden fiskestang end din lidt mere erfarne ven. Fiskene aner jo ikke, hvilken fiskestang du har i hænderne, når de svømmer rundt langt under vandets overflade.
Tag din UL fiskestang med på farten
En af de største fordele ved en UL fiskestang er dens lave vægt og lille størrelse. Den fylder altså ofte ikke meget i forhold til de noget større normale fiskestænger. En normal spinnestang kan ofte være en 9-10 fod, imens en UL fiskestang ofte ikke er længere end bare 7 fod. Det er der mange fordele ved, da den er langt mere handy og behagelig at gå med og fiske med.
Ved mange mindre put and take søer har du faktisk tit slet ikke behov for en længere fiskestang end de bare 7 fod, og derfor går du ofte slet ikke glip af fordelene ved en længere stang.
En UL fiskestang er nemmere at kaste med, og selvom den ikke kommer lige så langt som de længere stænger, så kan det i de fleste danske omgivelser være mere end rigeligt. I de fleste søer og havne har du ofte ikke behov for en længere kastelængde, end en UL fiskestang kan give dig.
Oplev naturen på en helt ny måde
Har du aldrig rigtig gjort dig i det helt store fiskeri, så kan du måske få en øjenåbner af de helt store på dine første fisketure. Det vil altid være smart at alliere sig med en ven, der er lidt mere erfaren, og ved lidt om, hvor og hvordan man fisker. Det er jo altid sjovest at fiske, når der kommer lidt fisk på krogen.
Du kan hurtigt komme i gang, da det ikke behøver at koste det helt store at anskaffe sig en glimrende fiskestang. Omkring 500 kroner er ofte nok til at begynde med, og så er det bare med at komme ud og nyde naturen.