Selvfølgeligt er det en socialdemokratisk politiker og borgmester Erik Lauritzen (S) der kommer med en sådan udtalelse og han vil efterfølgende nok være mere kendt for at »lede folket« efter eget hoved og efter en »objektiv« vurdering af problemernes karakter.
Som vi sidst har set det ske med brevet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (MOF), hvor han på Sønderborg kommune og med borgmester Jan Riber Jakobsen (K) fra Aabenraa kommune, ønsker et langvarigt stop for al trawl- og muslingefiskeri i Aabenraa Fjord, Alssund, Alsfjord og Flensborg Fjord.
Det objektive, der ligger til grund i denne ansøgning, forleder måske de fleste til at tænke, ahh det er et godt gennemarbejdet og fagligt rigtigt grundlag borgmesterne træffer deres beslutninger på – Men det skal nok nærmere forstås modsat, at det er en beslutning taget ud fra en subjektiv vurdering, der dækker over en egenrådig og personlig opfattelse, med en slet skjult vinkel fra de grønne Miljøorganisationer side.
Det er nærmest angstprovokerende, at en folkevalgt således blottet for ethvert menneskeligt hensyn, lægger et helt fiskerierhverv og følgeindustri i graven, med ordene fra Erik Lauritzen (S) til Jyske Vestkystens Sønderborg udgave; »Det går ud over fiskerne – Jeg har det bare sådan, at hvis vi mener det alvorligt, at ville gøre noget ved vores havmiljø og klimaforandringer, så kommer man ind i de dilemmaer. Vi er nødt til at erkende, at det kommer til at koste noget,« siger borgmesteren fra Sønderborg Kommune og fortsætter – ja det går ud over fiskerne – men så må de fiske andre steder og bruge andre metoder. Vi kan bare ikke undgå, at der er nogle ulemper ved det,« kommer det fra Erik Lauritzen (S), der henviser til, at når der efter denne lukkeperiode på en 10 til 15 år igen vil være fisk i vores farvande, kan vi altid genoptage fiskeriet.
Der tegner sig desværre et billede af, at Danmark med folkevalgte som Erik Lauritzen (S), med deres outreret synspunkter åbenbart vil lukke produktionsdanmark ned, først var det minkene der blev lukket, derefter er turen nu kommet til både landbrug og fiskeri. Her senest med forslaget om fiskeriforbuddet samt den socialdemokratiske Regerings forslag om indførelse af en Co2-afgift, der endeligegyldigt vil bremse »de flittiges hænders virke« for altid også i fiskeriet.
Man burde måske istedet tænke som borgmesteren fra Sønderborg Kommune tænke »objektivt« og istedet indføre et stop for al lovgivning og regulering fra Christiansborgs side, men også fra regionernes og kommunernes side – Så send alle de folkevalgte hjem i de næste 10 til 15 år, uden løn og pension. Lad os få lov til at leve under de nuværende regler, uden indblanding fra politiker-side og uden altid at skulle omstille sig efter ofte populistiske politikeres mærkelige fornemmelser og meninger. Det ville skabe ro, spare penge og vi ville alle blive ét irritationsmoment mindre.
Når så politikerne vender tilbage, kan vi så afgøre om ikke de lige skulle have yderligere 15 år på »udskiftningsbænken« – sikken en befriende ro det ville give.