The Scotsman skriver med henvisning til en rapport fra de skotske myndigheder, at faldet i den skotske fiskerflåde i fjor faldt med næsten 250 fartøjer.
Den samlede skotske fiskeflåde besår i dag af 2.150 fartøjer. Antallet af fartøjer under 10 mtr. Udgør 1.485 fartøjer og halvdelen er endvidere over 20 år gammel.
I kategorierne Hvid fisk, skaldyr, og pelagisk som fisker i åbent farvand, har faldet i antallet af fartøjer været på 16% de sidste 10 år.
Nedgangen tillægges strukturelle ændringer og de nye muligheder for at lade andre både fiske på licens til både som ligger ved kaj.
Fiskere som arbejder på bådene faldt også med 4% sidste år. Der er nu kun 5.218 fiskere tilbage i erhvervet i Skotland.
I 2010 faldt ligeledes omsætningen i det skotske fiskeri, for første gang siden 2001. Det er især pelagiske fangster, specielt makrel som står for den største nedgang.
Ud af en totalfangst med en ca. værdi på 3,7 milliarder Dkr står de pelagiske fangster for 1,1 milliarder Dkr. – de udgør ca. en tredjedel af totalfangsterne.
For det pelagiske fiskeri er dette en nedgang på ca. 17% siden 2009 og mindre kvoter på makrellen står for en stor del af nedgangen.
Makrellen er den mest værdifulde art for det skotske fiskeri med en årlig omsætning på ca 968 millioner Dkr. skriver The Scotsman på sin hjemmeside.