Forleden modtog FiskerForum.dk et brev fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), som deltager i debatten omkring trawl-fri zoner i Bælthavet. Det var en reaktion på fisker Frank Theodorsen’s indlæg i FiskerForum.dk
DN har ved kommunikationsansvarlig Claus Garde Bergmann fremsendt et svar til denne artikel, fra deres Cathrine Pedersen Schirmer, der er Hav-politisk seniorrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening. Hun mener fortsat, at trawlfiskeriet påvirker hav-naturen negativt.
Cathrine Pedersen DN skriver: Kære fisker Frank Theodorsen. Tak for din kommentar til DN’s debatindlæg om trawlfri-zone i Bælthavet. Her kalder du påstanden om, at trawlfiskeriet har en negativ betydning for hav-naturen for noget vrøvl. Det er det nu ikke.
Forskning viser, at et bundslæbende fiskeredskab har en skadelig påvirkning på hav-naturen, når det trækkes hen over havbunden. Sammen med udledning af næringsstoffer fra land og by regnes trawlfiskeriet som en af de væsentligste såkaldte presfaktorer, der er med til at skabe ubalance for det havmiljø, som vores fiskebestande er en tæt knyttet del af.
Fisker Frank Theodorsen: Det var måske en besvarelse i kan bilde det bæredygtige »Cafe Latté« segment ind.
»Forskning viser«? Hvilken forskning viser at bundtrawl skader havbunden så meget at der ikke vil være fisk i disse områder, mange år efter, at trawlen har kørt der? Det er STADIG ikke i bundtrawls områderne at fisken er væk.
Så Kom gerne med navn på forskere der kan bevise at der IKKE er fisk i de områder som bliver bundtrawlet nu og som er blevet trawlet med bundslæbende redskaber i over 100 år. Hvis bundtrawl »smadre« havbunden, ville der jo ikke være fisk der – men det er der.
Catrine Pedersen DN: Den danske havbund bliver fisket intensivt med bundslæbende redskaber, og mange steder bliver fisk, bunddyr og havplanter konstant forstyrret eller ødelagt af fiskeredskaber, der slæbes hen over havbunden. Samtidig bliver bundsediment hvirvlet op i vandsøjlen og cirkulerer rundt her og skygger for tangskovenes vækst – og for ålegræsset, selv når der trawles udenfor ålegræsbæltet.
Fisker Frank Theodorsen: »Fisket intensivt« med bundslæbende redskaber? I DN (og lignende NGO´er) har i jo ikke engang styr på HVOR mange % af havbunden der egentlig bliver brugt med bundtrawl. 2/3 af den danske del af Østersøen bundtrawles siger i, og 85% af vores del af Nordsøen. Hvordan hænger det sammen når man kigger på kortet?
Ifølge JERES beregninger burde alle de hvide områder på kortet »bugne« af fisk, når der IKKE bundtrawles i disse områder, men det er jo så ikke lige tilfældet.
»Bundsediment hvirvles op og cirkulere rundt og skygger for tangskovens vækst, og for ålegræsset, selv når der trawles udenfor ålegræs bæltet« ja, den er sgu god – nok en gang ævl til »Cafe latté« segmentet. For det første: der kan ligge 10 til 15 trawlere i samme område en hel uge og køre frem og tilbage, uden at vandet bliver så beskidt som ved én dag med kuling/storm. Så vil jeg foreslå jer, at når i laver indsamling næste gang imod »skadelige« påvirkning af havbunden, at I i stedet laver en underskrift indsamling imod, at det må blæse kystnært, da det jo så kommer til at hvirvle bunden op, så ålegræsset ikke kan gro?
Catrine Pedersen DN: Den danske havbund bliver fisket intensivt med bundslæbende redskaber, og mange steder bliver fisk, bunddyr og havplanter konstant forstyrret eller ødelagt af fiske-redskaber, der slæbes hen over havbunden. Samtidig bliver bundsediment hvirvlet op i vandsøjlen og cirkulerer rundt her og skygger for tangskovenes vækst – og for ålegræsset, selv når der trawles udenfor ålegræsbæltet.
Når der rodes op i havbunden, så frigives også den CO2 og de næringsstoffer, der er bundet i havbunden – og det er ikke godt.
Det første bidrager til klodens opvarmning – og det andet til den algeopblomstring, der hvert sommerhalvår giver problemer med iltsvind, der slår bundlevende dyr og planter ihjel i vores indre danske farvande. Samtidig har en forskningsrapport fra DTU for nyligt vist, at bifangsten af truede fiskebestande som torsk er stor ved trawlfiskeri – og at det ulovlige udsmid af døde småtorsk fra trawlfiskeriet desværre et problem.
Det er de seneste mange årtier gået ned ad bakke for den danske hav-natur og fiskebestandene her. Det har mange fiskere mærket på nært hold. At give sælen og skarven skylden for den store nedtur for dansk fiskeri giver ikke mening, lyder det fra forskere.
Fisker Frank Theodorsen: Hvem var det lige som højt og flot stod til mødet i Kbh og talte om Østersøens fremtid og proklamerede at det var trawl-fiskerne der havde fjernet ålegræsset ved Bornholm og det var derfor torsken var væk derover? (Som om ålegræsset nogensinde har groet på de dybder der trawles på derover) det var vist lige en vis Cathrine fra DN. Og da selvsamme skulle holde slutoplægget om hvordan man reddede Østersøen/Østersø torsken, satte jeg et stort rundt 0 på min blok og prikkede til min side-kammerat (som er havbiolog) og sagde, så mange gange nævner hun problemer med sælen og dens smitte. PS, jeg fik ganske ret.
Catrine Pedersen DN: DN påstår ikke noget sted, at vi kan »redde« fiskeriet ved at friholde dele af den danske havbund for bundslæbende redskaber. Men hvis vi vil gøre et seriøst forsøg på at genskabe en rig og levende hav-natur i Danmark – og derigennem forhåbentligt skabe et grundlag for et skånsomt og bæredygtigt fiskeri. Så skal vi begrænse det, der påvirker hav-naturen mest. I den svenske Riksdagen har politikerne for nyligt vedtaget en trawl-fri zone fra kysten og 12 sømil ud langs deres Østersøkyst, netop for at give hav-naturen og fiskebestandene mulighed for at rejse sig igen. Her kan et fiskeri med skånsomme redskaber fortsætte – og det kan det også i det trawl-fri danske Bælthavet.
Fisker Frank Theodorsen: »Trawlfrie zoner« ja, svenskerne har vedtaget forbud imod, at det store brisling/sildefiskeri skal udenfor 12 mil grænsen. Der var i forvejen trawlforbud inden for 4 mil, men fiskene forsvandt alligevel derinde først, så det var IKKE trawl der jagede fisken væk. Sæl og skarv.
Vi har heller ingen store trawlere i Østersøen alligevel, i omr 22 er der en grænse på 17 m+ der er stop for brisling fiskeri, der er føde nok til torsken men den forsvinder ved kysten alligevel og bliver smittet med sæl-orm. Og nu vi ER ved dét, så vedtog svenskerne også yderligere jagt på sæl/skarv for, at få fisken tilbage til kysten igen.
»At give sæl/skarv skylden giver ikke den store mening, lyder det fra forskere«?
Der var den sgu´ igen, »forskere«? Kom gerne med navne på disse »forskere«. Jeg (og flere andre for den sags skyld) har skilt flere af disse »såkaldte« forskeres meninger/holdninger ad, som det rene ævl, men kom gerne med både navne og deres »forskning« så ser vi ad.
For nuværende kommer der så mange observationer ind fra alle vores kyster på facebook siden: »Regulering af sæler-i dansk farvand«. Ikke bare vores egne kyster men også ved kysterne i Sverige, Tyskland, Norge og nu er englænderne også begyndt at følge med, da de har samme problemer med for mange sæler derover. Så store problemer med sæler, hvor især grå-sælen og dens smitte med lever-orm, samt skarv, at man tror det er løgn. Men det er det desværre ikke: Syge magre torsk med orm i leveren, skarv der spiser en masse torskeyngel, skarv der så OGSÅ er fyldt med orm, som måske spredes? (Det er svenskerne ved at undersøge). Fiskeri med faststående redskaber er desværre snart et overstået kapitel her, NETOP pga. af fredningen af både sæl og skarv.
En anden ting er »Stor bifangst af truet torsk i trawlfiskeriet« er det hummer-fiskeriet i henviser til her?
Ja, godaw du. De der STORE tal, ER store når de bliver slået op i % (65%) men når man så lige bruger biologernes tal i kg, ja så er det jo IKKE engang ét kg pr træk, men ca 450 g torsk der ryger ud. Svare vel til hvad 1 til 2 skarv spiser dagligt af undermålstorsk ved vores kyster. Og så kan man jo selv begynde at gange op med antal af skarv og sammenligne med hvad fiskerne fanger.
VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN, slutter fisker Frank Theodorsen
