Man kan med rette sætte spørgmålstegn ved miljøorganisationernes klima observationer, som de sidste mange år har tordnet derudaf, med beskrivelser af klimaskift, især i Arktis, som ekstremt alarmerende og nærmest ude af kontrol.
Påstanden lyder fortsat på, at iskappen smelter med rekordfart. Her fremhæver de den øgede smeltning, som et sikkert tegn på klimaforandringer og advarer om de potentielt katastrofale konsekvenser, herunder stigende hav-niveauer, tab af levesteder for dyrelivet og destabilisering af hele økosystemer m.m. Disse organisationer understreger behovet for øjeblikkelig handling for at reducere udledningen af drivhusgasser og ekstra midler til at bekæmpe klimaforandringerne for at bevare Arktis’ unikke miljø og beskytte planeten som helhed.
Men Øystein Nordfjeld fra den norske Istjeneste i Tromsø melder modsat, at havisen omkring Svalbard nu dækker 484.862 kvadratkilometer.
Det er 76.025 km2 over gennemsnittet for 1991-2020 og den 10. højeste spredning af havis nogensinde målt på denne årstid.
Is-niveauet omkring Svalbard er nået til en top-10 placering, men de officielle observationer fra Istjenesten omkring dette, synes at blive ignoreret af de fleste medier. Spørgsmålet er, hvorfor? På trods af dette bemærkelsesværdige fænomen forbliver medierne mærkværdigt tavse.
Selv det nationale statsmedie og public serice-udbyder NRK (Norsk Rikskringkastning), der ovenikøbet har sin egen klimaafdeling, undlader at rapportere om »disse gode nyheder«, der kunne indikere en ændring i udvikling af klimaet, som vi alle tragter efter.
Der er også observeret mere is end normalt i Barentshavet
Mens klimaforandringer er et omdiskuteret emne, er det værd at bemærke, at observationer som disse sjældent når offentligheden gennem de gængse medier, der istedet oftere fokuserer på temperatur-stigninger og ikke den øgede is-dækning, som finder sted lige nu.
Dette rejser spørgsmål om mediernes prioriteringer og deres forhold til klimadiskussionen. Der er behov for en mere nuanceret og balanceret dækning af klimaforholdene, der tager højde for alle relevante observationer og data, til glæde og gavn for os alle.