Danmark, som er en af verdens førende skibsfartsnationer, står stærkt i EU-Parlamentet. Med danske medlemmer godt repræsenteret i centrale udvalg som industri, forskning, energi og transport, er der gode muligheder for dansk indflydelse på vigtige beslutninger, især når EU senere på året præsenterer en ny Clean Industrial Deal.
Bjarne Løf Henriksen fra Danske Rederier ser optimistisk på, at danske MEP’er kan bidrage til at fremme grøn energi og sikre bedre vilkår for skibsfarten i EU.
De danske EU-parlamentarikere er klar til at komme i arbejdstøjet. I midten af juli måned blev udvalgsposterne fordelt, og de 15 danske medlemmer har fået pladser i 18 af de 24 udvalg.
Oversigt over udvalg for de danske EU-parlamentarikere:
- Stine Bosse (M) – Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og Underudvalget om Folkesundhed (SANT) og suppleant for Budgetudvalget (BUDG)
- Morten Løkkegaard (V) – Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) samt næstformand i gruppen Renew og suppleant for Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og Økonomi- og Valutaudvalget (ECON)
- Asger Christensen (V) – Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) og Fiskeriudvalget (PECH) og suppleant for Transport- og Turismeudvalget (TRAN)
- Sigrid Friis (RV) – Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) og suppleant for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE)
- Niels Flemming Hansen (K) – Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) og suppleant for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI)
- Henrik Dahl (LA) – Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og suppleant for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL)
- Christel Schaldemose (S) – Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt næstformand for Europa-Parlamentet og suppleant for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI)
- Marianne Vind (S) – Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) og suppleant for Transport- og Turismeudvalget (TRAN) og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM)
- Niels Fuglsang (S) – Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) og Underudvalget om Skatteanliggender (FISC) og suppleant for Økonomi- og Valutaudvalget (ECON)
- Kira Marie Peter-Hansen (SF) – Økonomi- og Valutaudvalget (ECON), Underudvalget om Skatteanliggender (FISC) og Retsudvalget (JURI) samt næstformand i gruppen De Grønne og suppleant for Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE)
- Rasmus Nordqvist (SF) – Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og suppleant for Budgetudvalget (BUDG) og Fiskeriudvalget (PECH)
- Villy Søvndal (SF) – Udenrigsudvalget (AFET) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL)
- Kristoffer Storm (DD) – Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) og Udviklingsudvalget (DEVE) og suppleant for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI)
- Per Clausen (EL) – Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) og suppleant for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE)
- Anders Vistisen (DF) – Udvalget for Andragender (PETI) samt medlem af ledelsen i gruppen Patrioter for Europa og suppleant for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og Udvalget om International Handel (INTA)
Læs hele artiklen på Danishshipping.dk af sekretariatschef Bjarne Løf Henriksen