Billeder af død havbund og gispende fisk skabte sidste sommer bekymring i Danmark og rettede opmærksomheden mod moderne landbrugs brug af gødning. Imidlertid er problemet ikke nyt.
Forskere fra Københavns Universitet – Det Humanistiske Fakultet, Signe Brieghel og Nina Toudal Jessen, påpeger i deres seneste artikel, at udfordringerne med vandmiljøet har dybe rødder, der strækker sig helt tilbage til slutningen af 1800-tallet.
I deres forskning, »Fjorden under jorden – grundforbedringsprojekter og historisk dødvande i Vejle og Hjarbæk Fjorde.«
analyserer de to forskere to konkrete infrastrukturprojekter:
- Dræningen af Vejle Ådal
- Inddæmningen af Hjarbæk Fjord
Disse projekter, som kulminerede i perioden 1940-1970, førte til en betydelig udvidelse af landbrugsarealerne på bekostning af store vand- og vådområder. Den omfattende dræning dengang har banet vejen for iltsvindet i de danske fjorde i dag.
Beslutningen om at dræne tusinder af kvadratkilometer lavbunds-arealer var drevet af politiske mål om at øge landbrugsproduktionen, især efter 2. verdenskrig. Forskerne peger på, at denne omformning af landskabet har skabt forbindelser mellem markerne ved fjordene og forværret den nuværende vandmiljøkrise.
Opfordre til revurdering
Brieghel og Jessen opfordrer til, at den aktuelle miljøkrise betragtes i en bredere kulturhistorisk kontekst. De mener, at det er nødvendigt at revurdere forholdet mellem jord og vand i det danske landskab. Fjordlandskaber, der i dag anses for landbrugsarealer, er faktisk resultatet af politiske beslutninger gennem historien.
De to forskere understreger behovet for et »baselineskifte,« hvor samfundet genovervejer dets syn på Danmarks landskab. Måske er det tid til at anerkende, at store dele af landet ikke er egnet som landbrugsland, men snarere fjordlandskaber, lyder opfordringen fra Brieghel og Jessen.
Artiklens fulde indhold kan læses i tidsskriftet Kulturstudier.
