Aalborg koncernen Carsoe befæster russisk gennembrud med ny stor gigantordre på næsten 500 mio DKK. Koncernen har tidligere hentet en 800 mio. DKK ordre på ialt syv fuldt udstyrede fiske-forarbejdningsanlæg ombord, leveret til rederiet Russian Fishery Company (RFC).
Det skriver virksomheden i et nyhedsbrev
Carsoe skriver videre, at man efter en periode med succesfulde test, nu kan annoncerer en ny aftale, som vil sikre det russiske fiskeselskab (RFC) yderligere fire skibe udstyret med Carsoes avancerede forarbejdningsanlæg.
Dette styrker Carsoe’s position som den foretrukken leverandør til den hurtigt voksende flåde af russiske fiskefartøjer.
For tre år siden indførte den russiske regering et nyt program for at tilskynde til investeringer i en mere moderne flåde af fiskerfartøjer. I første omgang fik programmet RFC til at investere stort i syv moderne super-trawlere designet til forarbejdning af surimi.
Ud over dette har RFC nu afgivet en ny ordre hos Carsoe på yderligere fire flydende forarbejdningsanlæg. Derved spiller Carsoe en vigtig rolle i leveringen af i alt 11 moderne russiske fiskefartøjer, alle meget rentable på grund af deres forarbejdnings-faciliteter ombord.
Ordren på yderligere fire anlæg er et tydeligt tegn på RFC’s store ambitioner på det hurtigt voksende marked.
Carsoe er nu den klart største leverandør af værdiskabende flydende fabriks-anlæg, og den nye aftale vil sætte skub i væksten et godt stykke ind i 2025. Carsoe har arbejdet på dette i tæt samarbejde med afdelingen i Seattle og lykkedes på grund af firmaets gennemprøvede, bedste teknologi, hvilket placerer dem et godt stykke foran konkurrenterne.
Indbygget forarbejdnings-knowhow
Den nye aftale skal sikre arbejde til Carsoes 350 medarbejdere både i og udenfor Danmark. Det understreger også virksomhedens evne til at omsætte dansk teknologi og knowhow til løsninger, som gør fiskefartøjer verden over mere rentable.
Supertrawlerne (type ST-192) er udstyret med både forarbejdnings-, pakke- og frysefaciliteter, måler ialt 108 meter i længden og er 21 meter bred. Når den er operationsklar, kan en 150 mand stor besætning fange op til 60.000 tons fisk årligt.
På grund af faciliteterne ombord skal fisken ikke først fryses og derefter optøs og forarbejdes på land. Det russiske fiskeselskab RFC kan behandle, pakke og fryse produkterne til søs, hvilket gør dem klar til forbrugerne, inden de når kysten.
Dette giver RFC en meget vigtig konkurrencefordel.
Se i videoen herunder hvorledes de nye skibe er opbygget.