Det er Shetnews.co.uk der skriver, at en redningsbåd fra Lerwick på Shetlandsøerne i går blev sendt afsted til en position 60 sømil øst for Shetlandsøerne, efter en alarm var indløbet torsdag eftermiddag kl. 12.20
Meldingen i området lød på hårdt vejr og at en dansk trawler søgte assistance, efter de tog vand ind, havde motorproblemer.
Udover hjælpen fra Redningsstationen i Lerwick, deltog også en redningshelikopter fra Norge, torsdag eftermiddag. Den blev i området til situationen var under kontrol. Det kom den forholdsvis hurtigt på den danske trawler, hvorfra redningstjenesten på Shetland kunne melde at mandskabet ombord på trawleren selv havde formået at stoppe vandindtrængningen med eget udstyr.
Kystredningstjenesten RNLI’s hurtiggående redningsbåd, samt et offshore supply-fartøj, ligger efterfølgende klar til yderligere assistance, hvis det skulle blive nødvendigt, mens den danske trawler har sat kursen mod Shetland igen.
Lige nu sejler den danske trawler tæt på Shetlandsøerne (se kort fra Marinetraffic.com i morges herunder) og umiddelbart ser redningsaktionen ud til at være lykkedes. Der forligger dog ingen meldinger eller udtalelser fra Redningsstationen i Lerwick, der stadig har aktionen kørende.