Det skriver Göteborg-Posten, at et større dansk fartøj i morges fik en uventet stor slagside ved kajen af Öckerö Havn. Det stedlige redningsvæsen samt kystvagten blev omgående kaldt til og de har i løbet af formiddagen stabiliseret den næsten 50 meter lange trawler ved kajen, ved at pumpe vand ud at tankene.
Alarmen indløb kort efter klokken 06.00 torsdag morgen og handlede i første omgang om en kæntringsulykke. Men istedet havde det danske fartøj, S 464 »Stella Nova« fået en kraftig slagside, der ifølge Jörgen Beck, der er alarm- og kontroloperatør ved redningstjenesten, fik skibet til at krænge faretruende ved kajen.
Det krævede en omgående indsats, forklarer Jörgen Beck, der samtidig fortæller at der ingen besætningsmedlemmer var ombord, da uheldet skete. Selv mener han, at der sikkert har været tale om en teknisk fejl ombord.
Ved ni-tiden meddelte redningstjenesten, at båden havde rettet sig op igen, og vandet var pumpet ud.