Vi mangler en fiskeriminister, der evner og magter at bakke vores danske fiskerierhverv op – specielt når biologer og havforskere fra ICES (Det internationale havforskningsråd) selv er ude med anbefalinger om at hæve fiskeriet for blandt andet torsk i Østersøen med 41 procent i 2023, så bør man ikke gå den anden vej, som EU’s fiskeriministre har gjort det.
Så nytter det ikke noget, at vi har en fiskeriminister, som Rasmus Prehn (S) der hverken kan sige til eller fra – han magter det åbenbart ikke, at tale Østersø-fiskernes sag overfor de øvrige EU-Lande med fiskeri-interesser i Østersøen, selvom argumenterne fra havbiologer og forskere, ligger lige til højrebenet.
Han magter heller ikke argumentationen overfor EUs fiskerikommisær Virginijus Sinkevicius, der helt fejlagtigt opretholder anbefalingen om fortsat lave torskekvoter for vestlige og østlige Østersø, med en begrundelse om den dårlige miljøtilstand der fortsat hersker i Østersøen – Her handler det istedet mere om, for meget Nitrat og og fosfat der er i vandet – og knapt så meget om fiskeritrykket, men alligevel er det fiskerne der skal holde for, selvom de er helt uden skyld. Derfor skriger dette forhandlingsresultatet da også helt åbenlyst til himlen.
- Torsk i den vestlige Østersø (område 22-24): 489 tons til bifangst (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag uændret – 88 procents nedgang ift. 2020)
- Torsk i den østlige Østersø (område 25-32): 595 tons til bifangst (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag uændret)
Man har ukritisk gennemført EU-Kommissionens anbefalinger, der på flere områder ikke flugter med ICESs anbefalinger, men istedet følger EUs fiskeriministrenes egne »mavefornemmelser«..
- Selv fornuftige forslag fra fiskeriforeningens side med chefbiolog Michael Andersen, omkring afskaffelsen af lukkeperioderne, der specielt for område 24 ingen effekt har på torskebestanden, da der i dette område ikke findes gydende torsk, så bliver lukkeperioden alligevel og på trods, trukket ned over hovedet på fiskerne.
- Ligeledes har Fiskeriforeningens forslag om at fjerne bifangstkvoterne, da de ikke har nogen praktisk betydning, ud over at hindre et naturligt fiskeri, heller ikke vundet gehør i ministerrådet. 20 procent for meget torsk, betyder en streng straf fra myndighedernes side til danske fiskere, hvorimod strafudmålingen for samme forseelse først træder i kraft i vores nabolande ved en langt højere procentandel og i nogle tilfælde registreres den slet ikke.
Danmark konkurrence-forvrider eget fiskeri
I Sverige straffes man først ved overskridelser på 40 procent og i Tyskland og Polen håndhæves det slet ikke. Det er et groft tilfælde af konkurrence-forvridning. Men »dukse-drengen Danmark« plejer jo netop, at over-implementerer EUs regler og forordninger – til glæde for de Rød/Grønne i EU, men til stor skade for produktions-Danmark. Danmark der som et fødevareproducerende land, med en både ansvarlig og bæredygtig tilgang til fiskeriet og produktionen, pludseligt må se deres fiskeri og produktion gå til andre lande, der har lempeligere regler for deres fiskeri.
Det kan undre i en tid, hvor verdensmarked skriger på fødevare, og særligt fisk, der både er en sund og klimavenlig spise. At vi så i Danmark, som et af verdens førende fødevareproducerende lande, ligger hindringer i vejen for fødevare-produktionen, på dansk jord – virker besynderligt.
EU-Kommissionen kom med følgende revideret anbefaling den 23. august 2022 i år for Østersøen.
Kommissionen foreslog dengang at øge fiskerimulighederne for sild og rødspætter, samtidig med at de nuværende niveauer for laks og bifangster af vestlig og østlig torsk samt vestlig sild opretholdes.
»Kommissionen foreslog samtidig at mindske fiskeri-mulighederne for de fire resterende bestande, der er omfattet af forslaget, for at forbedre disse bestandes bæredygtighed og give dem mulighed for at komme sig.«
Ved at tilsidesætte ICESs anbefalinger for havområderne i Østersøen, har EU-Kommissionen udnævnt sig selv som »de nye eksperter« på området og mener sig åbenbart i stand til at rådgive langt mere ansvarligt og forstandigt end de internationale rådgivere og biologer fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES), gør det.
Den politiske vej, kan være den farlige vej at gå
Den faktaorienterede rådgivning, baseret på reelle tal og data, bør fortsat være et vigtigt input til forhandlingerne på ministerplan, men må ikke, som vi har set det de seneste dage, blive skubbet helt til side, for de Rød/Grønnes mere eller mindre politiske mavefornemmelser, der ingen hold har i virkeligheden.
Vi bør have en ansvarsbevidst tilgang til rådgivningen og sørge for at der er balance i tingene. Og ikke som vi ser det her, hvor en hel branche, som fiskeriet og industrien på land, mere eller mindre bliver hældt ud med badevandet pga. politikernes vildfarelse eller manglende indlevelse i branchens vilkår.
Det er på tide at vi får en ansvarlig »voksen« tilstede, når fiskeriministrene næste gang skal indover fiskernes fælles spilleregler.