Det kom frem i en artikel på DR.dk, hvor netop nye tiltag indenfor fiskeriet, som produktion af tang, muslinger og planter, kan gøre en kæmpe forskel på klima og miljø. Man vi halter bagud i udviklingen.
En produktion her, har både en positiv effekt på klimaet og ikke mindst på havmiljøet, som gør at vi kan spare en masse Co2 og binde kvælstof i produktionen. Ved at producerer klogt og gennemtænkt kan vi hente uanede mængder mad og foder fra de danske farvande, viser en ny rapport, som Aarhus Universitet og DTU har lavet for Fødevareministeriet.
I rapporten kan man læse at muslingehøsten herhjemme stadig er beskeden, og langt fra sit potientiale, som ifølge Aarhus Universitet og DTU kunne være 45 gange større end den er i dag. Hvilket omregnet til 2050 kunne betyde at man kunne hente helt op til 2,2 millioner tons muslinger, tang og andre planter, som enten kan spises direkte af mennesker eller bruges som eksempelvis dyrefoder.
Til DR nyhederne siger professor Jens Kjerulf Petersen fra DT Aqua, at vi spiser cirka 40 gange mere kød end seafood om året pr. indbygger. Det er på alle måder ikke bæredygtigt og heller ikke sundhedsmæssigt forsvarligt. I dag er der meget fokus på det med klimaaftrykket, og både muslinger og tang har et meget lavt klimaaftryk, forklarer Jens Kjerulf Petersen videre. Der er nogle store potentialer i at udnytte havet på en bæredygtig måde, siger Jens Kjerulf Petersen der direkte sammenligner landbruget og fiskeriet. »Hvor vi i dag bruger 60 procent af landjorden til landbrug, så bruger vi promiller af havet til havbrug. Og hvis vi skal bevare vores biodiversitet på land, så skal vi begynde at overveje, hvor vi skal dyrke vores fødevarer,« siger han til nyhederne.
For som han påpeger, så er potentialet i tang så stort, fordi tangen ligesom planter optager CO2 fra atmosfæren, som både er med til at varme jorden op og gøre havene sure, hvilket truer livet i havene. Man har endnu ikke sikre tal for hvor meget Co2 man ville spare, hvis man brugte havets potientiale bedre. Men et er sikkert hvis man brugte tangen og muslingerne til menneskeføde direkte, istedet for kød, ville man sparer mere end hvis der blev fremstillet dyrefoder istedet. Men uanset hvad, så sparer det både Co2 og giver et langt renere havmiljø.
Professoren fra DTU Aqua mener også, at det skal kunne betale sig at dyrke tang og muslinger, ikke kun rent omsætningsmæssigt, men også når det drejer sig om en produktion der fjerner Co2 fra atmosfæren og kvælstof fra vandet. Det skal belønnes på en eller anden måde, siger han, at dyrke tang og opdrætte muslinger og østers. Det bør kunne lade sig gøre også økonomisk at tilgodese denne produktionsform, så potentialet har kan blive fuldt udnyttet.
Efterfølgende ser Jens Kjerulf Petersen gerne, at der bliver sat fokus på både teknologiudviklingen omkring tang og muslinger, men også fokus på afsætnings- og markedsføringsforholdene, at gøre folk det klart, hvilke fordele der ligger i at spise disse produkter, både klima- og miljømæssigt, men selvfølgelig også ernæringsmæssigt.
Mulighederne på og i havet er store og specielt ved etableringen af de store danske havvindmølleparker, der fortiden planlægges opført i vores havområder, bør politikerne sørge for at i disse områder, for skabt mulighed for at oprette tang- og muslingefarme, der helt fint kunne etableres side og side med havvindmøllerne. Noget man allerede praktiserer i New Zealand, Australien og i USA.
