En PC der havnede i vandet ud for Stavanger, er blevet centrum i retsopgøret i en norsk retssal, hvor en 50 årig dansk fisker, stod tiltalt for bevist at have ødelagt bevismateriale i en sag om rapportering af fisk til den Norske Kystvagt.
Dommen lød på 18 dages fængsel, trods forsvarsadvokaten Gunnar Øystein Helgevolds påstand og krav om frifindelse, med begrundelsen, at tiltalte (den danske fisker) ikke havde haft den fjernest ide om, hvad der var af oplysninger på PC`eren, som kunne interessere den Norske Kystvagt.
Kystvagten havde bragt den danske trawler ind til Stavanger, under mistanke om forkert indrapportering af fangsten.
Netavisen Fiskaren skriver følgende fra retsmødet
Hændelsen skete den 19. august i år, hvor den danske båd L 56 «Anna-Lise» fra Thyborøn, blev opbragt af det Norske Kystvagtskib KV »Ålesund«, som havde mistanke om at det danske skib havde forbrudt sig på den Norske Fiskerilov.
Ved kontrollen i lastrummet, fandt kystvagten flere fisk end indrapporteret og man fandt ligeledes fiskekasser mærket to dage frem i tiden. Skipper ombord nægtede at udleverer fangstdagbogen, hvorfor Kystvagten satte mandskab til at bevogte styrhus og udstyr. Det blev derefter besluttet af beslaglægge fangstdagbogen.
Den tiltalte 50 årige fisker, kom dagen efter op i styrehuset, hvor kystvagten og skipper opholdt sig og tog PC`eren med fangstregistreringerne og smed den ud af et åbenstående vindue.
Tiltalte forklarede overfor politiet efterfølgende, at han havde hørt at Kystvagten ville tage alle PC´er ombord og at han havde fortrolige samt private oplysninger liggende på PC´eren. Oplysninger som efter tiltaltes mening ikke vedkom kystvagten. Han viste ikke at det var PC`eren med fangstoplysningerne han havde smidt ud ad vinduet.
Retten troede ikke på disse oplysninger, men mente istedet at han bevist havde smidt PC`eren ud ad vinduet, for at slette og ødelægge bevismaterialet. Retten dømte derfor den 50 årige tiltalte fisker for at modarbejde en offentlig undersøgelse samt ulovligt at have fjernet bevismateriale fra myndighederne.
Den danske fisker blev ved Tingretten i Stavanger idømt fængselsstraf på 18 dage. Han har allerede siddet fjorten dage i varetægt, som efterfølgende bliver fratrukket straffen. Dommen var enstemmig.
Du kan læse hele hændelsesforløbet og hele dommen her (Norsk)