Det topmoderne inspektionsskib »Nordsøen« er netop anløbet den vestjyske fiskeri- og transporthavn i Hvide Sande, hvor Hvide Sande Shipyard nu skal viderestå den endelige forvandling til afløseren for Fiskeristyrelsens nuværende kontrolskib »Vestkysten« fra 1987, som til næste år skal pensioneres efter næsten 35 års tro tjeneste.
Hvide Sande Shipyard skriver på deres hjemmeside, at de netop har modtaget skroget til deres nybygning 147 »Nordsøen«, som Fiskeristyrelsen har bestilt.
Inspektionsskibet »Nordsøen« er 64 meter langt og er blandt andet udrustet med en diesel-elektrisk hybridfremdrivning.
Skibet er fremtidssikret, i henhold til de voksende kontrolkrav og opgaver, som følger efter Brexit. Men det er også bygget til at imødekomme og kontrollerer de skærpede miljøforpligtelser, hvor overvågning med droner indgår.
Det nye kontrolskib er bygget med fokus på en meget høj miljøstandard, med mulighed for løbende tilpasninger, så fartøjet kan leverer til søs i mange år fremover.
»Nordsøen« forventes færdig leveret i sommeren 2022, hvor den afløser statens nuværende inspektionsfartøj »Vestkysten«.