Selv skriver radioen 24syv om indholdet i udsendelsen, at de fleste er klar over, at der findes mange regler og masser af bureaukrati inden for fiskeri-erhvervet – derfor søges fiskere med mod og mandshjerte til at stille sig op, eventuelt anonymt, for at sige bureaukratiet og de indviklede regler imod.
For oplever man ikke disse regler på egen krop til dagligt, er det svært, for ikke at sige helt umuligt, at forestille sig, hvordan det påvirker fiskerne og erhvervet.
Derfor opfordrer 24syv jer fiskere til at tage kontakt til radioprogrammet ‘Det Rigtige Danmarks radio’, som sender mandag-torsdag på 24syv fra kl. 12.06-13.00. Vi vil gerne udstille det bureaukrati og de regler, der fortsat bliver pålagt fiskerne i Danmark.
24syv er først og fremmest interesserede i at tale med jer fiskere, før vi taler med dem, der indfører reglerne. Vi er interesserede i at vide, hvilke regler, der eventuelt er med til at gøre danske fiskere mere ukonkurrencedygtige. Hvilke regler, der beror på et meget lille eller dårligt fagligt grundlag. Hvilke regler, der, ifølge jer, er med til at smadre dansk fiskeri og ikke mindst, hvordan svigter politikerne jer?
Alt det vil vi gerne høre jer fortælle om i radioen. I kan kontakte os på pebm@24syv.dk eller skrive til os på 31 900 247.
Bemærk: Hvis du frygter eventuelle repressalier kan vi diskutere muligheden for anonym medvirken.