Det har flere Danmarks Demokrater med Kristian Bøgsted (DD) i spidsen, stillet forslag om, til folketingsbeslutning om at udarbejde en national handlingsplan med henblik på at regulere den danske bestand af mellemskarv.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at udarbejde en national handlingsplan, der sikrer yderligere regulering af bestanden af mellemskarv i de danske farvande med henblik på at forbedre det danske vandmiljø.
Læs her beslutningsforslag nr. B 116 Folketinget 2023-24.
Bestanden af skarv påvirker fiskebestanden negativt
De seneste opgørelser viser, at der er mellem 30.500 og 32.000 skarv-par i Danmark (»Vildtbestande og jagttider i Danmark – Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022«, DCE, Aarhus Universitet, 2021). Dertil skal lægges de skarver, der trækker (kommer sydfra), som vi ikke kender omfanget af.
I 2023 udgav DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet, et studie, der anslår, at skarven hvert år spiser 25 millioner små torsk alene i den vestlige Østersø. Det er DTU Aqua’s vurdering, at bestanden af skarv er stærkt bestandsbegrænsende for flere fiskebestande (»Afslutningsrapport på FAF-projektet omhandlende skarvers prædation på torsk, skrubbe og ål«, Niels Jepsen, DTU Aqua, 2023).
Tidligere undersøgelser fra DTU Aqua har også dokumenteret, at skarven har stor negativ indflydelse i ferskvandsområder og især i vandløb, som ellers har gode fysiske habitatforhold for fiskebestande. Bl.a. viser en undersøgelse, at skarvbestanden er begrænsende for bestanden af torsk og skrubber i de kystnære områder, herunder fordi de forårsager stor overdødelighed hos små fisk og derved forhindrer et stort antal af fiskene i at blive kønsmodne (jf. rapporten fra DTU Aqua fra 2023 som omtalt ovenfor). Adskillige danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser har dokumenteret meget store og negative på-virkninger af fiskebestande i åer, søer og på kysten.
Påvirkningen er af så voldsom karakter, at DTU Aqua allerede i 2014 konkluderede, at skarven er den vigtigste begrænsende faktor for bestandene af ferskvands-fisk (»Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiske-bestande – en oversigt med fokus på skarv«, DTU Aqua, 2014).
Skarvens negative påvirkning på fiskebestandene har en sideledt effekt, som også påvirker vandløbenes tilstand i henhold til EU’s vandrammedirektiv og som dermed direkte truer visse bestande af sårbare fiskearter såsom stalling (jf. rapporten fra DTU Aqua fra 2014 som nævnt ovenfor).
EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv
Skarven er omfattet af EU ̓s fuglebeskyttelsesdirektiv (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979 med senere ændringer). Skarver reguleres nationalt, og dette kræver altid en tilladelse fra Miljøstyrelsen (jf. Miljøstyrelsens side »Regulering af skarv«). Mange EU-lande har givet udtryk for, at de ønsker at nedbringe skarvantallet. Til det har Europa-Kommissionen udgivet en guide til brug af § 9-reglen i fugledirektivet, hvor der bl.a. står, at skarver kan reguleres, hvis der er begrundet mistanke om betydelig skade på fiskeri (både erhvervs- og rekreativt), akvakultur, flora og fauna eller sårbare fiskebestande (»Great cormorant – Applying derogations under article 9 of the birds directive 2009/147/ EC«, EU, 2013).
Der mangler fortsat regulering af skarv i Danmark
Skarven har ret til at eksistere i sin naturlige udbredelse og i sit relevante økosystem. Problemet opstår, når skarvens store overbestand gør det umuligt at opretholde sunde fiskebestande. Dermed ender den manglende regulering af bestanden af skarv med at påvirke deres eget økosystem negativt.
Det er i dag muligt for enkeltpersoner med jagttegn at ansøge Miljøstyrelsen om at regulere skarv i et givent område.
Dog opleves det, at denne »enkeltmandsregulering« slet ikke er effektiv og ikke har reel effekt på skarvantallet (»Forvaltningsplan for skarv – til sikring af en sund skarv-bestand og beskyttelse af sårbare fiskebestande« Danmarks Sportsfiskerforbund, 2022).
Den gældende Danske skarvforvaltningsplan har langtfra været tilstrækkelig til at mindske konflikter og beskytte fiskene. Derfor mener forslagsstillerne, at der er behov for en national handlingsplan, der skal regulere bestanden af skarv i et større omfang, så skarven reguleres til en bæredygtig bestand, som ikke går ud over artens økosystem og det danske vandmiljø.
