Det skriver tænketanken Growz i en kommentar til HELCOM rapporten der udkom i januar måned 2023 og som giver et godt overblik over udledningerne af kvælstof til Østersøregionen – også i underopdelinger (se kortet øverst).
Den grønne og uafhængige tænketank Groowz.dk skriver videre i sit partsindlæg om kvælstof-puslespillet i Østersøen, at totalt set tilføres ca 860.000 tons kvælstof – og til de »danske farvande«, Bælthavene og Kattegat, tilføres ca 132.000 ton.
Dansk landbrugs andel af den lokale udledning er mindre end 20 procent.
Totalt set udleder Danmark iht. miljøstyrelsen ca 56.000 tons – men en stor del udledes til Nordsøen og altså ikke til de iltsvinds-plagede områder i de indre danske farvande.
Danmark bidrager således med måske 30.000 tons til de 132.000 ton der udledes direkte til indre danske farvande – en andel på ca 25 procent – dansk landbrug udgør måske 70 procent af dette – altså under 20 procent af indre danske farvande – resten kommer fra Sverige, Tyskland og Polen – og af det totale input bidrager Danmark med meget meget mindre.
Naivitet eller storhedsvanvid? – Growz undre sig
Hvordan politikere og forskere på universiteterne kan tro, at danske udledninger kan være så altafgørende for ilt-tilstanden er mig en gåde og at de vil bilde os ind, at en reduktion på yderligere 10.000 tons fra Danmark skulle have en afgørende effekt på disse enorme mængder vores naboer kommer med, holder heller ikke.
Det står i skærende kontrast til HELCOM rapporten, der konkluderer at udledningerne til Bælthavene og Kattegat er ca 10 procent under kravene.
Det eneste man vil opnå med markant hårdere dansk regler er, at kvæle dansk landbrug – der i forvejen er det eneste land i regionen med stramme kvælstofkvoter. F.eks. Sverige har ingen – og Tyskland har først de senere år fået kvoter i dele af landbrugsområderne.
Det ligner snarere en heksejagt på danske landmænd, drevet af helt andre motiver – Dem kan man så selv gætte på, skriver Growz.
Danmarks Naturfredningsforening DN i defensiven
Danmarks Naturfredningsforening’s primære argument ift kvælstofforurening har hele tiden været, at siden dansk landbrug stod for 70 procent af udledningerne, var dansk landbrug skurken og skyld i problemerne. De 30 procent bidrag var ligegyldige.
Byernes kloak-udledninger var fredet, selv om videoer tydeligt dokumenterer de døde zoner omkring udledningsrørene på havbunden.
Nu har vi gennem den sidste uge vist, at dansk landbrugs andel af kvælstoffet i vores bælter og Kattegat udgør mindre end 20 procent af de direkte udledninger – så massive 80 procent eller mere kommer fra andre kilder.
Men alligevel mener Danmarks Naturfredningsforening DN at andre kilder IKKE er årsagen – Det er kun dansk landbrugs skyld –
Det lyder ærlig talt noget skingert. Og at kalde Stiig Markager »Danmarks førende forsker i vandmiljø« er noget af et stretch – Mest højtråbende måske – Det anerkender vi.
Growz opfordre til – Smut ind på X (Twitter) og fortæl dem at de har givet de forkerte helle… men hold tonen ordentlig!
Partsindlæg af tænketanken Growz