For at forbedre det danske havmiljø er handling påkrævet. I løbet af det seneste årti har vi forsket og udviklet redskaber til at fastsætte vandområdernes tolerance-tærskel. Men politisk handling har i det store og hele manglet, skriver tre eksperter inden for vandmiljø.
Det danske havmiljø lider af alvorlige problemer og er under pres fra flere faktorer, skriver de tre eksperter videre i en kronik i Altinget Miljø. Det erafdelingsleder ved FHI Anders Erichsen og professor ved DTU Karen Timmermann samt specialkonsulent ved Aarhus Universitet, Jesper Christensen. Ikke desto mindre har der været minimal handling i løbet af de seneste 15 år, uanset hvilken regering der har siddet ved roret.
Den mest markante påvirkningsfaktor er udledningen af næringsstoffer fra de kommunale spildevandsanlæg, industrien og landbruget.
Alle EU-lande har i de seneste to årtier været forpligtet til at sikre en god økologisk tilstand i alle europæiske overfladevande i henhold til vandrammedirektivet.
Dette inkluderer også danske fjorde, bugter og vige, men vi er stadig langt fra at opfylde dette mål. Den gode nyhed er dog, at vi i vid udstrækning ved, hvad der kræves for at opnå »god økologisk tilstand« (GØT) i kystvandene.
Vi står over for mulige traktatbrud
Vandrammedirektivet trådte i kraft tilbage i år 2000 og har til formål at forhindre yderligere forringelse af vandøkosystemernes tilstand og forbedre dem for at opnå en »god økologisk tilstand.« Dette skal opnås gennem specifikke foranstaltninger, der sikrer en vedvarende reduktion af udledninger og emissioner.
Mangel på handling spilder viden
Der er blevet brugt betydelig tid og mange ressourcer på beregninger, evalueringer, omregninger og yderligere undersøgelser, men handling er udeblevet.
I 2013 gav Miljøstyrelsen for første gang opgaven til Aarhus Universitet og DHI, og senere også til DTU, om at forbedre den videnskabelige basis for de politiske formuleringer af kravene til reduktion af næringsstoffer og dermed vandområdeplanerne, som netop blev offentliggjort før sommerferien. Vi besidder i dag en høj grad af viden om problemernes art og nødvendige forbedringer. Men for at omsætte denne viden til gavn for havmiljøet, kræves der handling.
Hvorfor sker der ingen forbedringer i det danske havmiljø?
Danmark har valgt at implementere vandrammedirektivet med stærk fokus på vores kystvande, herunder fjorde, bugter og vige. Vi er nødt til at indse, at mens vores viden om nødvendige indsatser er vokset, er handlingen i forhold til reduktion af næringsstoffer stagneret. Bestemmelsen af »god økologisk tilstand« i vores farvande sker ud fra mængden af alger og udbredelsen af vandplanter som ålegræs samt bunddyrenes sammensætning.
Handlingen er gået i stå
I løbet af ti år er Miljøstyrelsen i samarbejde med Aarhus Universitet, DTU og DHI gradvist blevet klogere på den økologiske følsomhed, der eksisterer i de enkelte danske kystområder.
Der er lagt stor vægt på videnskabelig forankring, større differentiering og større præcision i mål og indsatser. Vi besidder nu betydeligt bedre redskaber til at håndtere de mest afgørende påvirkningsfaktorer end for ti år siden. Men vi må erkende, at i takt med vores øgede viden om nødvendige indsatser er handlingen mere eller mindre udeblevet.
Kilde: partsindlæg / kronik i Altinget Miljø
