Sagen om de i millioner af dæk, der årligt slides på vejene og som man i dag ved, afgiver små mikroskopiske gummistykker til havmiljøet, er velkendt.
Det sker ved en afvaskning med regnvand af vejnettet, hvorefter vandet med de mikroskopiske gummi-afslid, samles i grøfter og siden i bække og åer for derefter at løbe udi vores fjorde og bælter og igen videre ud i det store åbne havmiljø. Dette har været kendt længe, men at selvsamme dæk-slid forårsager en afstrømning af vand til havmiljøet, indeholdende meget giftige kemikalier, er måske knapt så kendt.
Norske forskere havde i efteråret 2018 en sag, der voldte dem en del hovedbrud, for én af de store norske lakseelve, Homla ved Trondheim, oplevede pludselig en massedød af laks.
Det har siden været genstand for flere teorier om hvor forureningen egentlig kom fra. Man nåede dog frem til, at der sandsynligvis var tale om forurenet vand tilført elven. Men man havde endnu ikke fundet ud af hvor dette forurenende vand med det giftige kemikalie stammende fra?
At der var tale om en form for vand-forurening, blev bestyrket i, at hovedvej E6 krydser lakseeleven Homla, hvor der er en stor afstrømning af vand fra vejen og fra Stavsjø-tunnelen til den nærliggende elv. Det var derfor legitimt at antage at forureningen stammede fra netop denne hovedvej. Men kilden til forureningen var man dog langt mere i tvivl om – for det kunne jo være en følge af en række af uheldige omstændigheder, der førte til denne massedød af laks i elven.
Men i efteråret 2021 fik de norske myndigheder kendskab til en undersøgelse fra USA, der beskrev et kemikalie i bildæk, der blev linket til akut fiskedød på laksearten Coho i Nordamerika.
Undersøgelsen fra USA viste, at bildæk indeholdt det kemiske stof 6PPD, som omdannes til et stof, der er giftigt for fisk. Dette stof 6PPD udgør mellem en til to procent af indholdet i bildæk. Fra bildæk der slides mod vejbanen og som afgiver små dæk-partikler, der reagerer med ozon i luften og derefter danner 6PPD quinon, som har betegnelsen 6PPDQ. Dette giftige stof betegnes på engelsk – 6PPD Quinone.
Ifølge American National Trade Association, U.S. Tire Manufacturers Association er 6PPD en antioxidant og antiozonant, der hjælper med at forhindre nedbrydning og revnedannelse af gummiforbindelser forårsaget af eksponering for ilt, ozon og temperatursvingninger. Foreningen skriver videre på deres egen hjemmeside, at der i dag ikke er andre kendte alternativer til 6PPD, der giver samme sikkerheds- og ydeevneegenskaber i et dæk.
Netop dette stof 6PPD quinon er akut giftigt
Og efter myndighederes fund af denne giftige forbindelse i bildæk, har man nu, måske ikke overraskende, også fundet samme giftstof i afstrømningsvandet fra norske veje.
Ny målemetode
Ved hjælp af midler fra den norske Miljøstyrelse har Veterinærinstituttet i samarbejde med Norsk Institut for Naturforskning (NINA) udviklet en metode til at måle 6PPD quinon i vandprøver.
Efterfølgende er otte vandprøver blev analyseret
- Tre af prøverne blev indsamlet i forbindelse med en rutinemæssig vask af Stavsjøfjellstunnelen ved floden Homla.
- Ligeledes tog man også prøver fra en vandpyt med afstrømning fra kunstgræsbanen med gummigranulat ved Rosenborg i Trondheim
- Samt en frisk prøve fra en vandpyt på amtsvej 152 / Kykkelsrudveien, nær Drøbak centrum.
- Derudover blev der analyseret to prøver fra renseanlægget til tunnelafstrømning ved Soknedalstunnelen samt en prøve nedstrøms for dette renseanlægs udløb.
- Disse to sidstnævnte prøver havde ikke målbare mængder af 6PPD-quinon.
Analyseresultaterne fra testene viser, at 6PPD-quinon kan nå koncentrationer på op til omkring 32 procent af det rapporterede niveau, hvor halvdelen af Coho-laksen i undersøgelserne døde.
Med undtagelse af renseanlægsprøverne fra Soknedalstunnelen viser analyserne af vandprøverne, at koncentrationen af 6PPD-quinon er over dødelighedsgrænsen for laks ifølge den reviderede vurdering lavet i en amerikansk undersøgelse. Faktisk blev nogle prøver målt op til 2,7 gange grænseværdien for, hvad der er dødeligt for Coho-laksen.
Vandprøverne fra renseanlægget viser dog, at det er muligt at reducere potentielle skadevirkninger. Samtidig skal man dog huske på, at de vandprøver der er taget, repræsenterer et øjebliksbillede, og det er således usikkert, om prøverne er taget, på det tidspunkt koncentrationen har toppet og været aller-højest.
Afvaskningen af tunneler er en vigtig del af den norske vedligeholdelse og sikkerhed her. Her samles både sand, støv og udstødning indeni og skaber en cooktail af forurening. Dette kan være skadeligt for både sundhed, miljø og sikkerhed. Partiklerne er en stor udfordring både på veje og i tunneler, hvor forureningen også kan forårsage dårlig sigtbarhed i tunnelen.
De foruroligende fund kræver yderligere undersøgelse, da de er så opsigtsvækkende og alarmerende. Men først vil man undersøge om atlanterhavs-laksen er lige så følsom eller endda mere følsom over for dette stof end Coho-laksen fra Amerika. Da dette projekt viser, at 6PPD-quinon er giftigt for atlantisk laks, ønsker man at fortsætte med indsamlingen af vandprøver for at se på variationen i 6PPD-quinonniveauer gennem året og fra områder med forskellig trafikbelastning for at se, om dette potentielt kan være en problem, også for de norske lakseelve.
Problemet vil formentlig stige væsentligt, da der i de kommende år planlægges mange flere nye norske veje og tunneller i nærheden af lakseelve.
Disse er både under planlægning, men flere er også under udførelse netop nu og viser med al tydelighed, at vejbyggeriet vil stige i fremtiden. Dvs. at problemet kun vil blive større og større.
