I begejstringen over at have fået to forholdsvis sjældne tunfisk i trawlet, fik for en lille uges tid siden, besætningerne på to svenske fartøjer, der fiskede med flydetrawl efter sild, til at løfte armene i begejstring over en bifangst af en 221,5 kg og 175,10 kg store tun i trawlet.
Forhistorien kunne sagtens have været følgende, at de svenske skippere indbyrdes aftalte at GG 206 »Ahlma« straks skulle søge havn og omsætte fangsten af tun på auktionen i Hirtshals. Hvilket ikke ville undre nogen, for begge besætninger havde som mange andre fiskere i frisk erindring, den danske trawler HM 128 »Borkumrif´s rekordpris for tilsvarende tun, som dengang indbragte 610,- kroner pr. kilo, svarende til 124.000 kroner for en enkelt tun. Men som selvfølgelig også kunne huske deres egen »Ahlma´s« landing midt i august måned, hvor afregningen dengang lød på små 70.000 kroner for to tun.
Over stok og sten gik det nu ikke og fartøjet kom heller ikke op at plane, men kursen var direkte Hirtshals og det kunne næsten ikke gå hurtigt nok, at få leveret de friskfangede tun til auktionen.
Der er et gammelt ordsprog der siger at »Hastværk er lastværk«, og i dette tilfælde med de svenske fiskeres hurtige og resolutte handling, er der nok også noget om snakken. For straks efter landingen af de to store tun, blev beløbet fra auktionen tilbageholdt, da der var tvivl om tunene var landet lovligt.
Tun-sagen er afgjort
Om afgørelsen i sagen, forklarer fiskeriinspektør ved Landbrug og Fødevarestyrelsen Jacob Handrup til TV2 Nord, at fangsten af de to tunfisk ikke var lovlig, og derfor vil afregningen for de to tun tilgå statskassen i stedet for i de svenske fiskeres lomme.
Forklaringen på dette, skal alene findes omkring losningen, da svenskerne udelukkende landede de to store tun og ingen sild. Spørgsmålet var derfor om denne landing kunne betegnes som værende en hovedfangst eller en bifangst. Ved hovedfangst er det ulovligt fiskeri i henhold til EU reglerne og afregningen tilfalder derfor den danske stat.
Det må derfor have være et par måbende og særdeles ærgerlige fiskere, der således nu må se deres afregning på mange tusinde kroner lande i andres lommer end deres egne. Alene på en fejlagtig beslutning om ikke at vente til den anden svenske båd var kommet med ind og losset deres fælles fangst af sild. I så tilfælde ville fangsten af de to tun have været bifangst og derfor lovligt landet.
Set udefra straffer man utroligt hårdt i sådan en sag, som efter udsagn af fiskeriinspektøren Jacob Handrup, måske ikke slutter her, men muligvis også kan ende med en større bøde til de svenske fiskere for forseelsen.
Så inden man stikker lappen begejstret i vejret, efter et forrygende og fantastisk fiskeri, så tæl lige til hundrede inden man tager den næste beslutning, for den kan som i de svenske fiskeres tilfælde, vise sig både at være fatal men også yderst kostbar. Et er sikkert, smilet er tørret grundigt af og glæden ved en fantastisk fangst er forstummet.
