Britiske fiskere har advaret om, at vindmølleparkprojekter risikerer at efterlade dem fordrevene fra egne fiskevande og at Boris Johnson’s planer ligeledes risikerer at lægge den britiske fiskeindustri fuldstændigt ned.
Den britiske Regerings beslutning om hurtigst muligt at udvide store havområder til kommerciel udnyttelse med havvindmøller, får nu britiske fiskere til at frygte for deres erhverv, for det er store områder som skal fritlægges til havvindmølleparker.
National Federation of Fishermen (NFFO) er bekymret over den britiske Regerings beslutning om at ville skabe ekstra 60.000 arbejdspladser indenfor havvind alene, ved inden 2030 at udvide møllekapaciteten fra 22 gigawatt til 154 gigawat
Regeringens beslutning om hurtigt at udvide havområder dækket af vindmøller vil yderligere reducere deres fiskerimuligheder, frygter de. NFFO undre sig over den kolossale ekspansion indenfor havvind, som er vanskelig at forstå for fiskerne, da disse områder i forvejen er gode kendte fiskepladser for både de britiske og europæiske fiskere.
NFFO’s administrerende direktør Barrie Deas er ligeledes bekymret over planerne og han har allerede set hvad indflydelse de nuværende havvindmølleparker har på fiskerflåden, så man kan næsten regne ud, hvilke fatale følger en udvidelse af havvind med op til 6 gange så mange møller som briterne allerede har opsat, vil få af konsekvenser. Der er tale om en massiv udvidelse af kapaciteten og områderne, der er reserveret til havmøller og kabelnedlægning er kæmpestore. Havmøllerne er nu fem gange større end de første havmøller der blev opført. De opføres nu på fiskepladser længere fra land, op til 50 sømil fra land og hvor havdybden er 50 meter.
Den britiske premierminister Boris Johnson er blevet beskyldt for at bringe fiskeriområder i fare med sine offshore-projekter, hvor han ønsker at styrke den britiske energiproduktion med havmølleparker. Havvindmølleparker der samtidig lægger beslag på 40 nye havbeskyttede områder, hvor fiskerne ikke må færdes. Forbudsområder som man også har set det i Holland, hvor de hollandske trawlere nu er tvunget ud i områder, hvor de ikke tidligere har fisket.
Den britiske fiskeriorganisation NFFO har derfor opfordret til mere tid. Tid til at undersøge, hvilke fiskerimetode der er forenelige med miljømålene for disse beskyttede områder.
De grønne miljøforkæmpere har længe bestridt fiskerilobbyens argumentation og i stedet insisteret på, at regeringens beslutning om at håndhæve havbeskyttede områder er yderst velkomment og længe ventede«. Omvendt står de britiske fiskere overfor et årtier lang udmattelseskrig om fiskerirettighederne efter Brexit.
Selv fiskeindustrien i Storbritannien advarer om, at forbindelserne mellem EU og Storbritannien bliver »giftige« omkring adgangen til britisk kystfarvand.
Dette vil sandsynligvis blive en tilbagevenden til de grimme scener, man var vidne til ved Jersey tidligere på året, da den britiske flåde skulle indkaldes for at overvåge 60 franske både, der lå ude for Storbritanien’s vigtigste havn.
Fiskeriaftalen, der blev indgået mellem EU og Storbritannien efter Brexit, har frataget Frankrig og andre europæiske lande en betydelig og betragtelig del af deres kvoter. Under Brexit-handelsaftalen blev Bruxelles enige om at give 25 procent af deres kvoter til briterne for adgang til britisk zone for de næste fem et halvt år.
Efter Juni 2026 kan Storbritannien beskære EU-fangsterne yderligere, mens EU kan pålægge briterne ekstra told på fiskeriprodukter til EU samt udelukke britiske fartøjer fra EU farvande.