Bred politisk aftale omkring Danmarks Hav-plan – fiskerne har nikket ja til store dele af aftalen

Et bredt politisk flertal har med aftalen om Danmarks Hav-plan sikret mere naturbeskyttelse på havet. Seks procent af det danske havareal bliver strengt beskyttet nu, og 10 procent skal være strengt beskyttet i 2030. Samlet set indgår der i havplanen 31,7 procent beskyttede områder på havet.

Selv siger miljøminister Magnus Heunicke (S), »Naturen i havet er presset, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi beskytter havets vilde natur.«

Du kan læse om aftalen her på Erhvervsministeriets hjemmeside

Regeringen har sammen med samtlige af Folketingets partier indgået en ambitiøs aftale om Danmarks Hav-plan. Med planen bidrager Danmark til målet i EU’s biodiversitetsstrategi om 30 procent beskyttet havareal, hvoraf 10 procent er strengt beskyttet i 2030.

I havplanen indgår i alt ca. 31,7 procent af det danske havareal til natur- og miljøbeskyttelseszoner. Derudover stiger andelen af strengt beskyttede områder på havet i havplanen fra ca. fire til henholdsvis seks procent allerede nu, otte procent i 2028 og 10 procent i 2030.

»Jeg er stolt af, at vi med denne aftale tager ansvar for naturen på havet med flere beskyttede områder. Særligt er jeg stolt af, at vi sikrer os en vej mod 10 procent strengt beskyttede områder i 2030, hvor vi allerede nu udlægger 6 procent, og samtidig opnår vi målet om 30 procent beskyttede områder. Naturen i havet er presset, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi beskytter havets vilde natur. Med denne aftale tager vi et stort skridt i den rigtige retning,« siger miljøminister Magnus Heunicke.

Fiskerne tilfredse
Det glæder formanden for Danmarks Fiskeriforening (DFPO) Svend-Erik Andersen, at sameksistens og udvikling af fiskeriet står centralt i aftalen.

Han siger om aftalen:, »Jeg er tilfreds med, at aftalen helt overordnet slår fast, at der skal være sameksistens og plads til fiskeriet. Det er en forudsætning for, at fiskeriet fortsat kan bidrage med sunde og klimavenlige fødevarer og tusindvis af arbejdspladser i Vandkandts-Danmark. Det skaber lidt ro omkring rammerne for dansk fiskeri de kommende år, og vi kan arbejde videre for at sikre udviklingen af dansk fiskeri. Og så er det glædeligt, at der også afsættes midler på Finansloven til det formål,« siger formanden Svend-Erik Andersen videre.

Fiskerne roser Regeringen, for det store fokus på sameksistens, der er skrevet ind i aftalen. Selv siger formanden for DFPO, »Jeg synes, den her aftale vidner om, at den brede regering er en klar gevinst for dansk fiskeri, Vandkantsdanmark og den bæredygtige udvikling. For opgaven har været overordentligt vanskelig, og selvom aftalen ikke gør det nemmere at være fisker, så er resultatet bestemt godkendt. Jeg synes det store fokus på sameksistens, giver et godt udgangspunkt for en fortsat udvikling af dansk fiskeri, hvor der skal arbejdes for at beskytte vores fiskepladser,« siger Svend-Erik Andersen.

Fiskeriet får centrale indrømmelser

• Fiskeriet får både kompensation ved udpegning af nye beskyttede og strengt beskyttede områder, såfremt de spænder ben for fiskeriet.
• Der foreligger et klart håndslag om en revision af kabelbekendtgørelsen, der skal gøre det muligt at fiske over de mange kabler fra havvind-anlæggene.
• Desuden skal fiskeriet tages med på råd i det videre arbejde med at udpege beskyttede områder
• Der vil ikke være noget forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i Natura 2000 områder og fuglebeskyttelses-områder.

Men der er lidt malurt i bægeret – for i DFPO ærgrer man sig over, at der med aftalen gennemføres et trawlforbud i Flensborg Fjord, Vejle Fjord og ved Kalø Vig. DFPO ønsker her, at man fortsat tillader et fiskeri efter muslinger. For som DTU Aqua vurderer det – er muslingeskrab og andre bundslæbende redskaber ikke er det største problem for hverken havmiljø eller fiskebestanden her.

Mindre råstofindvindingszoner og restriktioner for klapning
Aftalepartierne er desuden enige om, at arealerne til råstofindvinding på havet skal søges reduceres fra ca. 7 procent til ca. 5 procent af det samlede havareal. Det svarer til en reduktion af råstofzoner på havet på 30 procent. Regeringen vil nu undersøge, hvilke zoner der kan reduceres, og det vil ske forud for en kommende råstofplan, som forventes at foreligge i 2025.

Med havplanen er det desuden besluttet at indføre tiltag over for klapning i havet – dvs dumpning af materiale i havet, som stammer fra oprensning og uddybning af f. eks havne og sejlrender. Blandt andet vil aftalepartierne indføre restriktioner for klapning i havområder med under 6 meters vanddybde og forbyde klapning i iltsvindssæsonen i områder med risiko for iltsvind.

Nyt marint fuglebeskyttelsesområde
I de 31,7 procent beskyttede havområder indgår et nyt marint fuglebeskyttelsesområde, som udpeges af miljøministeren. Det drejer sig om et område på 260.000 hektar i Østlige Tyskebugt i Nordsøen, som især skal beskytte arterne sortand og rødstrubet lom.

Udpegningen af Østlige Tyskebugt som nyt fuglebeskyttelsesområde er særlig, da vindmølleparkerne Horns Rev I-III allerede ligger i området. Efter dialog med EU-Kommissionen ser regeringen dog mulighed for sameksistens mellem havvind og fugle i området. Der vil derfor ikke være behov for at gribe ind over for vindmølleparkerne, som i dag forsyner ca. 770.000 husstande med strøm. Fremover skal der laves en konkret vurdering af nye projekter i det marine område for at vurdere deres påvirkning på fuglene.

»Det er afgørende for regeringen, at de grønne ambitioner på såvel natur-, miljø og klimaområdet ikke spænder ben for hinanden. Derfor er det positivt, at der er mulighed for, at havvind og fugle kan sameksistere, så vi både kan beskytte de mange trækfugle, der passerer Danmark, og fortsætte vores omstilling til grønnere energi,« siger Magnus Heunicke.

Udpegningen af fuglebeskyttelsesområdet Østlige Tyskebugt sendes i offentlig høring og forventes at træde i kraft til efteråret.