Beslutning om potentiel jordforurening i forbindelse med en brand 16. september i 2021 på Laksefabikken Atlantic Sapphire på adressen Langsand 34 i Hvide Sande, er tæt på sin afslutning.
Slukningsarbejdet involverede betydelige mængder slukningsvand og udslip af kemikalier fra virksomhedens oplag. Både slukningsvand og kemikalier nåede ud til Ringkøbing Fjord og blev delvist nedsivet på grunden.
Det skriver Ringkøbing Skjern Kommune i et opslag mandag den 28. august 2023.
Cirka 15 m3 af det mest koncentrerede slukningsvand, indeholdende høje niveauer af jernklorid og metaller, blev dengang opsamlet i plasttanke og sendt til Fortum til behandling. Yderligere omkring 1.500 m3 slukningsvand blev renset gennem kulfiltre på Hvide Sande Renseanlæg og ledt ud i Ringkøbing Fjord. Slammet (ca. 18 tons) fra bundfaldet i renseanlæggets tanke blev bortskaffet ved forbrænding på Måbjerg Energy ved Holstebro.
De nedbrændte bygninger og anlæg er næsten fjernet fra området og har fulgt de tilladte nedrivningsprocedurer, dog er denne proces endnu ikke helt afsluttet.
På grund af høj grundvandsstand blev der etableret et drænsystem med udpumpning til Ringkøbing Fjord ved etableringen af virksomheden. Efter branden blev der foretaget analyser af dette drænvand, som lignede slukningsvandet og som også indeholdt metaller, PAH-forbindelser og PFAS-forbindelser. Koncentrationen af PFAS faldt over tid, og der er ikke senere blevet analyseret på dette.
Der er endnu ikke udført jordforureningsanalyser efter branden, og der er ingen drikkevandsinteresser i området.
Da branden skyldtes en ikke-uforsvarlig adfærd og ikke er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning, kan kommunen ikke påbyde oprensning ifølge Jordforureningslovens § 41.
På baggrund af disse oplysninger besluttes det, at Jordforureningslovens § 40 og § 41 om påbud om undersøgelse og oprensning i øjeblikket ikke er relevante. Kommunen foretager derfor ikke yderligere handling i sagen. Region Midtjylland vil blive informeret om sagen til kortlægning ifølge Jordforureningsloven.
Klagevejledning er tilgængelig, og afgørelsen offentliggøres på www.rksk.dk den 28. august 2023. Klagefristen udløber den 25. september 2023. Hvis der ønskes klage, skal dette gøres gennem Klageportalen, med betaling af et gebyr på kr. 900. Domstolsprøvelse er også mulig inden for et år.