I DR nyhederne kommenterer fiskeriminister Mette Gjerskov og formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen EU’s nye fiskeriaftale for 2012.
Fiskeriaftalen reducerer havdage for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat med 18%, dette møder skarp kritik fra fiskerne selv. Formanden for Hirtshals fiskeriforening Niels Kristian Nielsen mener at de færre havdage vil betyde yderligere frafald af fartøjer i fiskeriet og fiskeskipper Jan Milton udtaler at aftalen er som en ”kæp i nakken”, vi skal fange fiskene på kortere og kortere tid. Der er ikke noget ved at få større kvoter, hvis tiden ikke er der tid at fange dem i.
Formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen kalder reduceringen af fangstdage for en stor udfordring for fiskerierhvervet, og ser samtidig med stigende bekymring at fiskerflåden, de senere år er gået fra 1200 fartøjer og ned til nuværende 700 fartøjer.
Fødevare- og fiskeriminister Mette Gjerskov fortæller at torsken er truet og bestanden er kun en tredjedel i størrelsen for at kunne betegnes som bæredygtig. Beskeden til fiskerne er derfor, ingen torsk – Dette forsøger man fra EU’s side at regulere med havdage.
Gense og hør Steffen Kretz Drs TV avisens interview med ministeren og folk fra branchen.