»Folk tror vi er nogle banditter,« siger fisker Rune Thomsen til Nordjyske.dk. Han købte sin fars kutter sidste år, trods uro og konflikter.
Østerby-fiskeren siger videre til avisen, »Jeg har aldrig kendt andet end fiskeriet, og det er det, jeg vil«. Samtidig ryger den sidste tår kaffe ned, efter nogle timers søvn efter natfiskeriet med FN 422 »Lina T« ud for Læsø efter jomfruhummer. Han er klar igen til at stikke ud, med håbet om at fangsten bliver en smule bedre end sidste nat, der var skuffende.
Til Nordjyske.dk understreger fiskeskipperen fra Læsø, »Hver gang man starter kutteren op og sejler ud til en fiskeplads, er det med en formodning om, at der vil være jomfruhummere, men intet er sikkert. Hummerfiskeriet er lunefuldt, og måske er der slet ingen hummere,« forklarer Rune Thomsen til avisen.
Med et omskifteligt fiskeri er det godt med en opdateret lommebog, hvor sidste og forrige års pejlinger for et godt fiskeri er skrevet ned. Årstid, vejr og gode fiskepladser fylder i bogen, der til tider giver de rigtige råd, men som også godt kan fejle.
Rune er ud af en rigtig fiskerfamilie fra Østerby Havn på Læsø, hvor hans far, Knud Thomsen har været fisker og hvor hans to brødre – René og Roald også er fiskere. Det ligger i blodet, for Rune har fisket siden han gik ud af skolen tilbage i 1999. »Jeg har aldrig kendt andet og det er det jeg vil,« kommer det fast fra den uge læsø-fisker.
Rune er udfordret i fiskeriet
Han har været skipper i snart et år nu, i en periode hvor fiskeriet har været stærkt udfordret. Først med en længervarende pandemi med Corona, hvor omsætningen svigtede og afsætningen til eksportmarkederne nærmest gik i nul. Derefter fulgte Brexit med alle dets ulyksagligheder og nu Prehn’s (S) kameraovervågning og de tårnhøje brændstofpriser, der fuldstændigt har dæmpet optimismen i fiskeriet.
Særligt det sidste, har sin pris. »Lige nu er fiskeriet inde i den værste krise, jeg nogensinde har oplevet. Alene dieselpriserne er dræbende, men smeden og håndværkerne skal jo også have deres penge«, fortæller Rune Thomsen til avisen og fortsætter, at han for et år siden kunne fylde tanken med 3.000 liter diesel for mellem 10.000 og 12.000 kroner – Den samme mængde måtte han i sidste uge betale 25.000 kroner for – en tank fuld der højest rækker en uge.
»Prisen stiger sikkert endnu mere,« fortæller Østerby fiskeren, »så der skal fanges noget hver uge.«