Forskere og biologer fra det Internationale Havundersøgelsesråd »ICES« anbefaler en dramatisk og stor nedskæring i kvoten for makrel. En nedgang på ikke mindre end 42 procent.
Begrundelsen er at fisketrykket på makrelen i det Nordøstlige Atlanterhav er for stort og at der landene imellem endnu ikke er en forvaltningsplan på plads, skriver Underccurrentnews.com på deres nyhedsside.
Fredag den 28. september kom anbefalingen for 2019 fra ICES, at kvoten for makrel ikke må overstige 318.403 tons, hvilket svarer til en nedgang på 42 procent, i forhold til 2018, hvor anbefalingen lå på 550.948 tons. En yderligere reducering i forhold til anbefalingen fra ICES i 2017, hvor den lød på 857.185 tons.
De sidste mange år, har der ikke været enighed landende imellem, hvorfor der for denne periode ikke har været nogen internationalt aftalte kvoter. Hvilket har medført, at disse anbefalinger fra biologernes og forskernes side ikke er blevet overholdt og fangsterne har derfor ligget langt over de anbefalede niveauer.
ICES´s anbefalede fangst er lavere end sidste års fangstrådgivning, da gydebestandens biomasse i forhold til sidste års vurdering, er faldet og ICES forventninger for 2018 og 2018 er derfor sat lavere.
Du kan læse hele artiklen her i Undercurrentnewscom (engelsk)
Kilde: Undercurrentnews.com FiskerForum.dk