Det er bi-erhvervsfisker Søren Nordshøj fra Helsingør, der som en retskaffen skatteborger samt fisker, af et godt hjerte og med et vågent øje for forenklingens kunst udi den ellers i forvejen så byrdebelastede paragraf-styrelse, Fiskeristyrelsen, giver direktøren for Fiskeristyrelsen Nanna Møller gode råd med på vejen.
Den nordsjællandske fisker kommer med indtil flere gode råd om hvorledes denne styrelse kan minimere og måske endda helt fjerne samt reducere en del af dette forordnings-junglens administrative byrder, der til tider fremstår som komplet uforståelige sætninger af ord og regler. En Søren’s forenkling, så reglerne til sidst står knivskarpt og langt mere forenklet.
Fiskeristyrelsens direktør Nanna Møller, har de sidste næsten fire år stået ved roret, som øverstkommanderende for fiskeriet og hun har i den egenskab, været med til at udstikke regler og forordninger i en lind strøm, måske ikke alt i forenklingens klare lys. Men det vil Søren Nordshøj, fisker fra Helsingør med den knapt 20 fod store fiskejolle H 17 »Tulle« (5,84 meter) nu være behjælpelig med.
Kort fortalt har den nordsjællandske fisker taget udgangspunkt i det »lille« lovhæfte – Særlig fiskeritilladelse for torsk i Østersøen og Bælterne – og anmodet om dispensation for brug af log-bog, kystnært Helsingør Havn.
»Jeg er bi-erhvervsfisker med H 17 »Mulle«, som er 5,84 lang og med begrænset antal redskaber, (max. 30 garn – men kan dog kun have ca. 10 garn med ad gangen.)« Søren skriver videre, at der fanges mindre end 100 kg fisk i de to måneder februar og marts, hvor Søren udelukkende ønsker at bruge farvands-erklæringen, som fungerer helt fint til dette fiskeri.
Søren ønsker at benytte sig af den regel-undtagelse, hvorom EF- fartøjer med en længde overalt på under 10 meter skal føre logbog, hører ind under. For denne regel håndhæves eksklusivt af medlemslandet, i dette tilfælde Danmark, alene, hvorfor Søren Nordshøj med vanlig ydmyghed, venligst anmoder Fru direktør Nanna Møller om, helt at se bort fra denne regel i februar og marts måned, da man derfor og samtidig imødekommer Styrelsens eget ønske om, at finde forenklinger i systemerne.
Denne regel-undtagelse, vil lette arbejdet for Fiskeristyrelsen betydeligt. For jolle-fiskeren fra Helsingør har tidligere haft besøg af Styrelsens fiskeri-kontrol, hele 3 gange på en måned, hvor de dengang både undersøgte og fik kontrol-vejet fangsterne ombord af fladfisk på ca. 20 kilo, men også fik tjekket om tilladelserne omkring salg over rælingen nu også var på plads og om papirerne for det lovpligtige 3 ugers kursus i søsikkerhed, nu også var taget og i orden. Selvfølgelig var det hele i orden, uden undtagelse. Her kunne Søren Nordshøj godt havde tænkt sig, at man som ældre bi-erhvervsfisker skulle afse 3 uger til søsikkerhed i Nordvestjylland, måske istedet fik dette ind under et kursus med duelighedsbevis lokalt for fiskerene i området.
Så opfordringen fra Søren Nordshøj lyder, giv dispensation til mindre Bi-erhvervsfiskere og slip for dyre Inspektions-skibes kontrol-besøg af mindre fartøjer under 20 fod og brug energien samt fiskeriets kontrolorgan, på andre og langt mere livsvigtige opgaver.
Spar på krudtet og giv dispensation til de Bi-erhvervsfiskere, der fortiden nu har sat sig ned, for at søge om fritagelse for log-bog, fuldstændigt som den nordsjællandske fisker nu gør sammen med sine kollegaer langs Øresund.