Havneforum`s bestyrelse opstiller Egon Pleidrup til valg på general-forsamling den 2/3-2010 med det formål at indtræde i Havneforum`s bestyrelse som formand og blive indstillet til havnens bestyrelse.
Jeg synes, at vi i Egon Pleidrup har fået en kapacitet ind i Havneforum, som har det netværk, som den videre udvikling af såvel Havneforum som Havnen har så hårdt brug for, siger direktøren for Hanstholm Havneforum Britta Vang Mikkelsen og fortsætter:
Naturligvis skal Egon (ligesom alle andre) vælges af general-forsamlingen – så det er jo ”kun” et forslag vi kommer med fra bestyrelsens side – men vi håber meget på, at mange vil komme på generalforsamlingen og hilse ham og hans indsats for Hanstholm velkomment og afgive deres stemme.
Egon Pleidrup er fuldgyldigt medlem af Havneforum via hans kutter T 21 Ross-Dane, og han blev landkendt da han fangede den berømte klumpfisk for nylig.. men ud over dette lidt spøjse indslag i dagspressen er Egon kendt som tidligere borgmester på Mors og nu regionspolitiker og medlem af Vækstforum.