»Den risikerer at dø af sult,« siger biolog Per Espen Fjeld til NRK.no, så selvom Norge administrerer sine fiske-ressourcer på en måde, der får Sverige, Danmark og det øvrige EU til at fremstå som u-lande, er alt langt fra godt, skriver NRK.no efter en artikel med den norske havbiolog Per Espen Fjeld.
I Oslofjord er der blevet indført fiskeriforbud af torsk, mens der tillades og gennemføres et »over«fiskeri på de vigtigste art som er torskens byttefisk.
Havbiologen Per Espen Fjeld har i en kronik i NRK.no skrevet om, hvor dårligt det står til med økosystemet i Oslofjord. Der er investeret enorme beløb for at prøve at få torsken tilbage til tidligere tiders storhedstid i Fjorden. Men investeringerne og støtten har været alt for ensidige.
Men investeringen har været alt for ensidig, når hvidfiske-arter som sej, hvilling og lyssej nu næsten helt er forsvundet. Som de fleste steder i Oslofjorden er der nu næsten kun makrel og læbefisk tilbage.
På samme tid er der et stort fiskeri efter den norske »skarpsild« (Brisling) i Oslofjord. Brislingen her er en lokal, biologisk helt unik art, hvilket gør den ekstra følsom overfor fiskeri. »Brislingen er en lille silde-art, som er en nøgle-art i Oslo-fjorden’s økosystem,« fortæller Per Espen Fjeld til NRK.no.
Per Espen Fjeld skriver videre, at torsken har brisling på hovedmenuen.
De to norske direktorater forvaltes af Fiskeridirektoratet og Miljødirektoratet. Så her er der altså to forvaltninger, der skal snakke sammen og dermed få en langt bedre og langt mere sammenhængende forvaltning, som også tager hensyn til sø-fuglene.
Men fiskeriet der er kvoteret og genenmreguleret, tager ikke hensyn til dette. De store kvoter for brisling er for hele Skagerrak og hele Nordsøen. Dette betyder, at en brislinge-kvote for store havområder kan fiskes på denne ene art og på et meget lille område i Oslo-fjorden.
Med den omfattende ændring, der foregår i hele Oslofjordens økosystem, er det underligt, at det norske Havforskningsinstitut ikke er mere opmærksomme.