Beinur solgt til svensk rederi

Beinur solgt til svensk rederi

Det er brødrene Claessons rederi AB Ginneton, der engang til sommer næste år, overtager HG Beinur fra Hirtshals.

Det oplyser Virgar Tindskard til FiskerForum, at handlen er gået iorden og man forventer når den nye Beinur stævner ind til Hirtshals, at overdrage den gamle Beinur til de tre svenske brødre, fra Västra Frölunda i Sverige.

Thor Claesson fra AB Ginneton bekræfter købet af den 55 meter lange Hirtshals båd, som han betegner som en handel mellem venner, forstået på den måde at storebror Kurt Claesson og Vigar Tindskard, for små 25 år siden, fiskede sammen på den gamle Ginneton. Så venskabet går mange år tilbage.

Indkøbet af Beinur skal ses i lyset af svenskernes gode resultater med en tidligere notbåd, og ønsket, hvilket Thor Claesson fra Ginneton heller ikke lægger skjul på, er at afhænde Beinur om små to år, for at investere i en helt ny båd. Men i første omgang er det meningen at deres nyindkøbte fartøj fortsætter deres fiskeri som tidligere.

GG 203 Ginneton er derfor sat til salg af Claesson brødrene og der har da også allerede været flere henvendelser, blandt andet fra Norge, hvor netop en notbåd af denne størrelse er meget eftertragtet, slutter Thor Claesson overfor FiskerForum.