Som en del af indsatsen, for at få mere liv i de danske farvande, blev parterne i den grønne trepart enige om, at fokusere på også at reducere spildevands-udledningen fra industrien og kommunernes rensningsanlæg.
Nu viser et notat, at regeringen planlægger at bruge løsningen som en måde at lette landbrugets kvælstofkrav. En forsker vurderer, at dette vil blive en dyr løsning.
Ifølge Altinget er regeringens plan blandt andet at stille strengere krav til rensningsanlæggenes udledning af fosfor, som skader miljøet endnu mere end kvælstof, i områder med særligt følsomme fjorde. På den måde kan behovet for at reducere kvælstofudledningen blive mindre.
Eksperter advarer dog om, at den korte tidsramme gør opgaven meget svær. Hvis der skal bygges nye anlæg, kan det ikke nås inden 2027 med de normale planlægningsprocesser. Det er ikke kun byggearbejdet og tilpasningen af kloaksystemet, der tager tid, men også at få de nødvendige tilladelser.
Læs Altingets Energi og Forsyning, artikel: »Regeringen vil tage dyrt redskab i brug for at genskabe liv i danske farvande. Til gengæld kan landbruget slippe billigere, viser lækket notat«
Kommunerne står derfor overfor et stort pres for at forbedre deres spildevandsrensning, men mange er skeptiske over for, om det kan nås inden fristen i 2027.
Dette skyldes både økonomiske og praktiske udfordringer, som flere kommuner peger på som grund til forsinkelser. Der er en opfattelse af, at mens en mere effektiv rensning af spildevand, især i forhold til at reducere fosforudledning, kan skåne miljøet, ender en stor del af udgiften hos skatteborgerne. Samtidig kan det betyde, at landbruget slipper billigere, idet forbedret spildevandsrensning kan reducere deres ansvar for vandmiljøet.
Det bekræftes af Brian H Jacobsen, der er seniorforsker ved IFO ved Københavns Universitet, der ligeud siger til Altinget.dk: »Generelt er spildevandsrensning dyrere for samfundsøkonomien end andre kvælstoftiltag i eksempelvis landbruget.«
Kommunernes udfordringer og fosforproblematikken
Flere kommuner argumenterer, at de står over for logistiske og finansielle begrænsninger, som gør det svært at opgradere deres renseanlæg i tilstrækkelig grad inden for de kommende få år. De nødvendige opgraderinger for at håndtere fosforudledningen kræver både store investeringer og planlægning, hvilket kan være svært at implementere hurtigt. Fosfor, som er en af de største syndere for vandmiljøet, kræver særlige processer at fjerne fra spildevandet, og det stiller store krav til kommunernes nuværende anlæg og ressourcer.
Hvorfor kommunerne tøver med større indsatser
Kommunerne er ofte bekymrede for, at disse omkostninger ender hos skatteyderne, hvilket kan være svært at retfærdiggøre i et allerede presset kommunebudget. Desuden kan landbruget have økonomisk fordel af, at en større del af ansvaret for vandrensning flyttes til offentlige renseanlæg, frem for pålæggelser direkte på landbrugets udledning.
En grund til, at kommunerne ikke er nemme at overtale til større indsatser, kan være, at spildevandsproblematikken opleves som en delt opgave mellem landbrug og offentlige instanser. Hvis kommunerne får pålagt flere krav til at håndtere fosfor og andre forureningskilder i spildevandet, kan det ses som et pres, der reelt flytter omkostningerne fra landbrug til skatteydere.
En mere afbalanceret løsning kunne være at finde alternative måder, hvor både kommuner og landbrug arbejder aktivt og økonomisk ligeværdigt mod miljømålene – i stedet for at det er én af parterne der alene skal finansiere denne indsats.
