Den uafhængige internationale non-profit organisation Marine Stewardship Council (MSC), der er ansvarlige for certificering af fiskeriet til MSC Fishery Standard, vurderere at Atlanto-Skandinaviske sild og blåhvilling fiskeriet vil blive suspenderet fra MSC programmet onsdag den 30. december 2020.
Suspensionen berører otte certifikater, der dækker fiskeriet fra kyststater som EU, Norge, Island, Rusland, Færøerne, Grønland og senest Storbritannien, der har uafhængig kyststatus i 2020, og fuldgyldigt når man har forladt det Europæiske fællesskab til nytår.
Så Atlanto-Skandinaviske sild og blåhvilling fanget den 30. december 2020 eller senere kan således ikke længere sælges som ‘MSC-certificeret’ eller bærer det blå MSC-mærke.
Det Atlanto-skandinaviske sildefiskeri, der vil blive suspenderet, lander mellem 600.000 og 700.000 tons om året, hvilket er omkring 50% af den samlede MSC-certificerede sildefangst der landes årligt. MSC-mærket sild sælges til forbrugere via supermarkeder og fiskehandlere i hele Europa.
Landingerne af de fisk der suspenderes, anvendes overvejende til at producere fiskemel til opdrættet laks. En lille mængde sælges derudover som surimi til forbrugere i Japan, Australien og Frankrig.
Manglende international aftale om kvotedeling
Årsagen til fiskeriets suspension er manglen på en international aftale om, hvordan man styrer fangstniveauer mellem de forskellige nationer. Fraværet af en effektiv bestandforvaltning og især en aftale om kvotedeling mellem de involverede nationer i henhold til den videnskabelig rådgivning (ICES) har ført til, at den samlede fangst overskrider de anbefalede fangstniveauer.
I 2019 fangede Atlanto-Skandivaniske silde-fiskere samlet 32 procent mere end den videnskabelige rådgivning havde anbefalet for året og efter de fangstkvoter, der er annonceret af de enkelte stater, vil det samme ske for 2020.
Mødet i de nordøstlige Atlanterhavskyst-stater, der blev afholdt i oktober måned i år, nåede ikke frem til en løsning på dette »bestands-forvaltnings-problem«.
MSCs direktør for Nordeuropa, Erin Priddle sagde i den anledning: »Vi opfordrer kraftigt nationerne til at forpligtige sig til en aftale om en kvotefordeling i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning (ICES). Kun gennem en effektiv bestandstyring kan vi sikre sildens og blåhvillingbestanden på den korte og lange bane. Mens fiskerier ofte gør en stor individuel indsats for at forbedre deres bæredygtighed, kan de i sidste ende ikke gøre det alene. Migrerende arter som Atlanto-Skandinaviske sild og blåhvilling overholder ikke de nationale grænser, derfor har man brug for internationale aftaler til at styre hele økosystemet på en retfærdig og videnskabelig måde snarere end at lade fiskeressourcerne styre af nationale særinteresser.«
Ingen bæredygtighed uden effektiv bestand-styring
MSC er fokuseret på at sikre og vedligeholde fiskebestandene på langt sigt. Undgåelse af »Boom-bust-cyklus« med overfiskning og genopretning er et grundlæggende princip i MSCs standard for bæredygtigt fiskeri. Dette er endnu vigtigere i forbindelse med klimaændringerne, som allerede har indflydelse på produktiviteten og fordelingen af fiskebestande.
Man vurderer, at fraværet af et kvotedelings-system for Atlanto-skandinaviske sild eller blåhvilling kunne true bestandene og betingelsen er derfor, at man når til enighed inden 2020 blandt kystnationerne, for fortsat at kunne oppebære MSC-certificeringen. Dette blev fremlagt i 2015, hvilket gav fiskeriet en fem-årig periode og tidsramme til at arbejde hen imod. Da denne betingelse endnu ikke er nået, suspenderes MSC certifikationen af fiskeriet af Atlantisk Skandinavisk sild og blåhvilling.
Af helt den samme grund blev MSC-certificeret makrelfiskeri i det nordøstlige Atlanterhav også suspenderet tilbage i 2019 og er endnu ikke blevet genindført af samme årsag.