AS SCAN trak spanske besøgende på DanFish

AS SCAN trak spanske besøgende på DanFish

En spanske delegation havde tidligt torsdag morgen valgt at tage imod invitationen fra AS SCAN, om en præsentation og teknisk gennemgang af produktprogrammet på Fiskerimessen DanFish,  under mere rolige forhold end under de langt mere hektiske messetimer i åbningstiden. 

Adm. direktør Michael Vejgaard forestod præsentationen for de omkring 29 spanske fiskere

Michael Vejlgaard der forestod præsentationen af produktprogrammet fra AS SCAN, kunne overfor FiskerForum.dk  efterfølgende fortælle, at fiskerne fra den spanske Nordøstlige del af Spanien var trawlere, der udelukkende fiskede med enkelt bundtrawl ud for den spanske kyst, hvor  brug af dobbelt trawl ikke er tilladt.

Interessen var stor omkring net-tromler og trawlsæt, hvor opmærksomheden blev ekstra stor, da talen faldt på Snurrevod, som flere af  de spanske fiskerne ikke kendte til og som netop er en fiskemetode der også kan være både brændstofbesparende og derfor meget miljøvenlig. Hvilket var noget af det  de spanske fiskere efterspurgte.

Ellers omhandlede salgstalen også andre kerneområder fra AS SCAN, som tilbyder kompetencer indenfor spåntagende bearbejdning, stålkonstruktioner samt motor- og hydraulikinstallationer, som beregnes og designes på AS SCAN’s egen tegnestue.

Men som Michael Vejlgaard påpeger overfor FiskerForum.dk,  er udfordringen selvfølgelig, ikke så meget afstanden til Spanien, men måske mere et spørgsmål om prisen,  selvom AS SCAN i skandinavisk sammenhæng er yderst konkurrencedygtige, så skal de kommende konkrete prisforespørgsler fra de spanske trawl-fiskere afgøre, om den vestjyske fabrik kan flugte de spanske fiskeres økonomi.

Selv er direktør Michael Vejlgaard ikke i tvivl og de spanske fiskere har da også et stående tilbud fra AS SCAN, om et opfølgningsbesøg i Spanien, hvor tingene kan sættes mere i perspektiv og faste rammer, inden eventuelle handler afsluttes.

 

Skriv et svar