Indtil den 1. april 2013 er det muligt at søge om tilskud til projekter om akvatiske fauna og flora.
Vidensopbygning og undersøgelser er blevet en del af tilskudsordningen
NaturErhvervstyrelsen har i forbindelse med etableringen af den nye tilskudsordning besluttet, at udvide tilskudsområdet, så der også kan gives tilskud til vidensopbygning og undersøgelser om marine rev.
Der kan efter bekendtgørelsen gives tilskud til følgende projekttyper:
*Projekter, der omfatter undersøgelser med henblik på vidensopbygning eller udvikling af tiltag vedrørende fiskeri, der har til formål at forbedre miljøtilstanden i Natura 2000-områder. Dog kun, hvis projekterne direkte omfatter mulige erhvervsfiskeraktiviteter.
*Projekter, der omfatter undersøgelser og vidensopbygning vedrørende etablering af marine rev, og som har til formål at forbedre gyde- og opvækstforhold for fiskebestandene.
*Projekter, der vedrører direkte udsætning af ål. Udsætningen skal dog ske som led i en bevaringsforanstaltning i henhold til en fællesskabs retsakt.
Fordeling af budget
I både 2012 og 2013 er der afsat 3 millioner kroner til Natura 2000-undersøgelser og 2 millioner kroner til udsætning af ål. Undersøgelser og vidensopbygning vedrørende marine rev vil blive finansieret fra samme pulje som Natura 2000-undersøgelserne.
Tilskudsondringen finansieres af Fødevareministeriet og Den Europæiske Fiskerifond. Udsætningen med finansieres af fiskeplejemidlerne.
NaturErhvervstyrelsen kan inden for de afsatte bevillingsmæssige rammer give tilsagn om tilskud til visse initiativer af fælles interesse, der har til formål at beskytte og udvikle den akvatiske fauna og flora.
Kontakt
Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Susanne Kamstrup-Braad eller Beate Engelholm, Center for Projekttilskud, på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail projekttilskud@naturerhverv.dk
Nedenfor kan du finde link til NaturErhvervstyrelsens hjemmeside med vejledninger og skemaer til ansøgning.