Hele Ni internationale certifikater har gennem årene styrket FF’s profil særdeles stærkt i flere verdensdele hvilket, set i bakspejlet, ikke er overraskende, men alligevel…
En række initiativer har gennem en årrække ført til, at FF i dag formentlig er den virksomhed i branchen, der er certificeret på højeste niveau, ofte på eget initiativ, men også baseret på krav fra kunder, der ønsker særlige produkter.
FF var den første fiskemelsfabrik i verden, som i 1995 blev certificeret efter kvalitetsstandarden ISO 9003. Tre år senere fulgte miljøcertificeringen ISO 40001. I 2000 opgraderes kvalitetsstandarden ISO 9002 og året efter til ISO 9001.
Derefter fulgte endnu flere certifikater, som i sagens natur, alene var for folk med kendskab til branchen havde kendskab til, men at de har betydning World Wide er uomtvisteligt. Det drejer sig bl.a. om ISO 50001, GMP+ B1, MSC, ISO 22000, Soil Association, Naturland, IFFO RS.
FF Skagen i Hanstholm er certificeret i henhold til GMP+ B2, IFFO RS foruden Soil Association. MSC certifikat er på vej.
Gennemgås hvert år
Samtlige certifikater gennemgås en gang om året, lever de op til kravene? De fornyes hvert tredje år af uvildige instanser. Betydningen af dem har ikke alene værdi for kunderne internationalt i de mere end 60 nationer, som FF eksporterer til. Samlet set betyder det, at FF Skagen har styr på samtlige trin i processen: Sporbarhed, bæredygtighed, miljø og energi.
Uafhængig stabsfunktion
Q-afdelingen er en uafhængig stabsfunktion med direkte reference til CEO Johannes Palsson. Kvalitetsafdelingen kan man kalde den på dansk. Den består af Quality Director Klaus H. Kristoffersen, QC Manager Laila Sørensen, QA Manager Bente Christensen, Environment and Energy Manager Thorkild Olesen samt QA Coordinator Gunn Mose.