Med virkning fra den 2. september 2022, er det tilladt for et fartøj at fiske, medbringe og lande i alt 18.000 kg. kulmule pr. halve kalendermåned fra norsk zone i Nordsøen, ICES-område 4A og 4B.
- Den gældende ration pr. halve kalendermåned kan overskrides med op til 10 pct.
- Såfremt den gældende ration pr. halve kalendermåned overskrides med op til 10 pct. fratrækkes den overskredne mængde i rationen for den efterfølgende reguleringsperiode.
- Overskridelser udover 10 pct. af den gældende perioderation sanktioneres efter reglerne om overfiskeri.
Uanset reguleringsbekendtgørelsens § 156 stk. 2, kan fartøjer, der har landet halvmånedsrationen, påbegynde fiskeri på den kommende halvmånedsrationsmængde, dog vil kulmule, der landes i en given rationsperiode, afskrives denne periodes ration jf. reguleringsbekendtgørelsens § 156, stk. 1.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 2513 af 13. december 2021, § 2, jf. bilag 6.
Meddelelsen træder i kraft den 2. september 2022 og er gældende til og med 31. december 2022 med mindre andet meddeles.