Ændring af ansøgningsfristen for deltagelse i kystfisker-rationsfiskeri efter brisling og sild i Østersøen februar måned 2023
Ansøgning om tilladelse til kystfisker-rationsfiskeri skal for fartøjer tilmeldt kystfiskerordningerne, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet. Samtykket kan gives af puljebestyreren på vegne af de øvrige puljedeltagere eller dennes stedfortræder. Ansøgninger skal indsendes på e-mail til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk.
Ansøgning om tilladelse til et kystfisker-rationsfiskeri af brisling og sild i Østersøen med virkning fra den 1. februar 2023 skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest tirsdag den 31. januar 2023. Tilladelser til fiskeri i februar udstedes når alle landinger af brisling og sild for januar 2023 er registreret i Fiskeristyrelsen.
Indkommer der ansøgninger i et antal, der afstedkommer at den fulde rationsmængde ikke kan tildeles alle ansøgere, fordeles den resterende mængde ligeligt blandt de ansøgere, der opfylder vilkårene for tildeling af tilladelse.
Ansøgninger til fiskeri i efterfølgende måneder skal være Fiskeristyrelsen i hænde senest den 25. i måneden før. Inden der udstedes tilladelser til fiskeri i den efterfølgende måned, vil Fiskeristyrelsen afvente at alle landinger af brisling og sild er registreret, således at de afsatte mængder ikke overfiskes.
Indkommer der ansøgninger i et antal, der afstedkommer at den fulde rationsmængde ikke kan tildeles alle ansøgere, fordeles den resterende mængde ligeligt blandt de ansøgere, der opfylder vilkårene for tildeling af tilladelse.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1586 af 22. december 2022 om regulering af fiskeriet § 17.
Meddelelsen træder i kraft den 30. januar 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles.
Ændring af ansøgningsfristen for deltagelse i kystfisker-rationsfiskeri efter brisling og sild i Østersøen
- Dato: 30/01/2023
- kl. 15:23
- Kilde: Fiskeristyrelsen
- Kategori: Nyheder
- Tags: Reguleringer, straksregulering
- Land: Danmark
Foto / Video:
Fiskeristyrelsen
ANNONCER