Indtil begyndelsen af juli måned mindede dette års laksesæson om det mønster, forskere observerede for ti år siden. I 2014 var der en tilsvarende »krise«, hvor kun omkring 400 laks svømmede op i den norske Etne-elv.
Men nu har mønsteret ændret sig til det lidt mere positive – indtil videre i år er over 990 laks vandret op ad Etne-elven, der er en elv i Etnedalen og Nordre land Kommuner i Innlandet Fylde i Norge. Antallet af opgående laks er i år dobbelt så mange som i 2014.
»Men det er stadig et dårligt år, især for laksen,« siger Per Tommy Fjeldheim, der er forskningstekniker og driftsleder ved Norsk Havforskningsinstituts laboratorium i Etneelven. Han tilføjer: »Det mest bemærkelsesværdige er, at de ældste og største laks ser ud til at mangle.«
Følg med live på temasiden for feltstationen i Etne-elva.
Fiskefælden på fjord- og å-laboratoriet i Etneelven registrerer præcist alle vandrende fisk, uden påvirkning fra fiskeriregler eller andre forstyrrelser, hvilket gør disse data særligt vigtige; her viser de nuværende tal, at det især er fisk, der kun har været én vinter i havet, som dominerer,« forklarer forsker Alison Harvey.
Siden 1980’erne er vilde laks blevet mindre og mindre i havet. I 2005 faldt laksens vækst med over 5 centimeter om året, på grund af store ændringer i havets økosystem, hvor der kom mindre arktisk vand og betydeligt færre dyreplankton, som laksen lever af. »Vi ser færre af de større laks, altså dem der forlod åen i 2021 og 2022 og nu har tilbragt to til tre vintre i havet,« forklarer forskeren.
Vandafledning i juli
Den lave vandføring i slutningen af juli kan have forsinket laksernes opstigning, og de observerede små laks tyder på, at der kan være sket ændringer i deres føde- og næringsstofadgang i havet; det er dog for tidligt at konkludere præcist, men generelt ved vi, at havtemperatur, fødetilgængelighed og lakselus påvirker vækst og overlevelse.
Du kan læse hele artiklen her på Havforskningsinstituttets side
Et skandinavisk problem
Ja, det er blevet et skandinavisk problem, at færre laks vender tilbage til deres gydepladser i både Norge, Sverige og Danmark. Over de seneste år er antallet af laks i mange floder / elve / åer faldet markant, hvilket skaber bekymring for bestandenes overlevelse.
Norge
I Norge er laksen vigtig både kulturelt og økonomisk. Men mange norske elve har oplevet en kraftig nedgang i antallet af laks, der vender tilbage for at gyde. Det skyldes blandt andet klimaændringer, sygdomme og lakse-lus fra opdrætsanlæg. For at beskytte bestanden har man flere steder været nødt til at reducere eller helt stoppe laksefiskeriet.
Sverige
I Sverige, især i det nordlige Norrland, har man også set færre laks vende tilbage. Her har overfiskeri og stigende havtemperaturer påvirket bestanden negativt. Mange floder og elve, som tidligere var fulde af laks, ser nu meget få fisk vende tilbage. Svenske myndigheder har indført strengere regler for fiskeriet i et forsøg på at bevare de laks, der stadig er tilbage.
Danmark
I Danmark har laksen også været presset. I de få danske åer, hvor der stadig er vilde laks, har man gjort en stor indsats for at genopbygge bestandene. Men på trods af forbedringer i vandkvalitet og gydeområder, har man stadig set et fald i antallet af laks, der vender tilbage. Derfor har danske myndigheder begrænset fiskeriet og indført beskyttelsestiltag for at sikre laksenes fremtid.
Sammenfatning
På tværs af Skandinavien har man måtte tage skridt for at beskytte de tilbageværende laks. Det er tydeligt, at flere faktorer som klimaændringer, sygdomme og overfiskeri spiller ind. Hvis udviklingen fortsætter, kan det få store konsekvenser for både naturen og de lokalsamfund, der er afhængige af laksefiskeriet.
