EU-Kommissionen rumler atter med forbudet mod ålefiskeri og et direkte forbud mod dette danske og meget traditionsrige fiskeri, som vi kender det i dag, kan betyde et endeligt farvel til et gammelt erhverv, med kystkultur og bundgarnsfiskernes joller.
Udsigten til et forbud har fået formanden fra Bælternes Fiskeriforening Allan Buch, der selv er bundgarnsfisker fra Skrillinge Strand ved Middelfart, frem med en udtalelse »at et forbud vil betyde et dødsstød til bundgarnsfiskeriet, som vi kender det i dag og det vil ramme en del ældre fiskere, der ikke er medlem af foreningen, hårdt. For de kan jo ikke bare rigge om til andet fiskeri eller sejle andet sted hen, efter andre arter.
Til TV2Fyn siger fiskeriformanden for Bælterne, at bliver der indført et forbud mod erhvervmæssig åle-fangst, så ser formanden ikke andre muligheder end at afskedige sine to ansatte og dermed lukke forretningen.
I disse dage forhandler EU´s fiskeriministre næste års fiskekvoter for Atlanterhavet og Nordsøen samt det meget omdiskuterede forbud mod ålefiskeri i Østersøen.
Som optakt til netop disse forhandlingerne har fisker og fiskeriformanden for Bælterne Allan Buch, i samarbejde med Emil Broustbo, fået produceret en video, som med udgangspunkt i hans eget fiskeri skal overbevise EU-Kommissionen og EUR17;s fiskeriministre om, at det danske ålefiskeri skal bevares.