Så kan vi lige så godt lukke forretningen. Så skarpt trækker fjordfisker Mikkel Fjord, situationen op, efter Fødevareminister Dan Jørgensen, netop har udsendt et udkast til Idèkatalog for fremtidens Kyst- og Fritidsfiskeri.
I udkastet, som fødevareministeren gerne ser danne grundlag for arbejdet med at udvikle lyst- og fritidsfiskeriet i Danmark, kan man blandt andet læse, om et total forbud mod fiskeri og omsætning af Aal i fem år.
Kystfiskeriet rammes generelt
Forbuddet tænkes gennemført overfor erhvervs- og bierhvervsfisker samt fritidsfiskere og lystfiskere, der i en kommende fem års periode, hverken må benytte, kasteruser, tejner, faststående redskaber, krogliner eller fiskeri med stang, til at fange Aal med. Et forbud der ovenikøbet her en indbygget mulighed for en forlængelse.
Fiskeren fra Ringkøbing Fjord har, som de fleste indenfor erhvervet, kun et ønske om at fjordens fiskearter har de bedst mulige betingelser og levevilkår. Fiskerne lever af Fjorden og ønsker at fortsætte dette, hvorfor de, om nogen, tager det størst mulige hensyn, når der fiskes.
Aale-redskaberne blev reduceret til det halve
Derfor skuer det også i ørerne på Mikkel, som for 5 år siden, måtte se sine Aaleredskaber blive reduceret til det halve af myndighederne efter bekendtgørelse BKG nr. 1200, og som efterfølgende har fulgt rådene og lovgivningen på Aale-området til punkt og prikke, at man pludselig helt vil forbyde Aalefiskeriet.
”Vi har i forvejen store investeringer i grejer, som garn og pæle der skal forrentes. Omsætningsmæssigt betyder det ben, der bærer en del af hele bundgarnsfiskeriet, at vi med et slag vil miste ca. 25% af indtjeningen. Hvis vi så samtidig har et sildefiskeri, der som i år ikke har været det allerbedste, så er forbuddet ikke er en rar tanke. Da slet ikke hvis foråret ender op med priser på sild som i år. Det udgør alligevel over halvdelen af vores fiskeri, så hvis sildene igen svigter, så ser jeg ingen anden udvej end at lukke og slukke forretningen,” kommer det slutteligt fra Fjordfiskeren Mikkel Fjord til FiskerForum.
Aale fiskeriet udgør 25% af mit fiskeri, udtaler Mikkel Fjord
Nedgangen i kystfiskeriet fortsætter
Det nedslående forslag om stop for fiskeriet efter Aal, kommer ovenpå en sæson, der nu for tredje år i træk, for fjord- og kystfiskerne, viser en nedgang i indtægterne og i antallet af landede fisk. En nedgang der desværre ikke har haft en pil opad, siden syd- og nordmolen i Hvide Sande blev påbegyndt. Noget som fjordfiskeren også ser på med stor bekymring. For tidligere tiders nordmole, der som en kæmpe fangarm, strakte sig ud i havet og ledte tusindvis af fisk ind i Fjorden, er nu erstattet af en tragt-ligende indsejling, hvor fisken, hvis den trækker enten nord til syd eller omvendt, ikke lige husker at dreje til højre eller venstre, ved den 120 meter bredde havneindsejling, desværre forpasser muligheden for at komme ind i fjorden.
Presset på fjordfisker-erhvervet, der anslås at beskæftige 100 mand omkring Fjorden, kan med en uforudsigelig ”lystfisker-Minister”, meget vel skabe en domino effekt af arbejdsløshed og indtægtsnedgang i fagene omkring fiskeriet. En udgang på Fødevareministerens vidtløftige planner, som i sidste ende, meget vel kan ende med at blive finansieret dobbelt op af beskæftigelsesministeriet og i øget tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, i det der kaldes offentlige overførselsindkomster til det i forvejen hårdt plaget ”kyst Danmark”.
FiskerForum.com