Den grønlandske regering (Naalakkersuisut] har oprettet en forsøgskvote på 5.000 tons torsk og åbner nu op for et forsøgsfiskeri efter torsk.
De grønlandske langlinefartøjer og mindre kystnære trawlere i Grønland kan i år foretage et forsøgsfiskeri udenskærs mellem den grønlandske ø Nunarsuit i syd og til den grønlandske bygd Kitsissuarsuit i nord, NAFO områder 1B – 1E.
Endvidere vil det i år være valgfrit for selskaberne, hvor de lander fangsten eller om de hellere vil producerer ombord. Dog er det en betingelse i licensen for forsøgsfiskeriet, at der er en geografisk spredning, ligesom fiskeriet vil være lukket i gydeperioden fra den 1. april til og med 31. maj 2017.
Sidste frist for ansøgning til forsøgsfiskeriet, som skal anvises af Grønlands Naturinstitut, er 1. marts 2017. Kontaktperson: Emanuel Rosing, afdelingschef, Departementet for Fiskeri og Fangst. Email: emanuel@nanoq.gl
Kilde: Naalakkersuisut FiskerForum.dk