Fredag eftermiddag kunne Agger-Krik Fiskeriforening fejre at udviklingsplanen for havnen i bunden af Krik Vig, nu endeligt er gennemført
Det er formanden for Agger-Krik Fiskeriforening Hans Erik Nørgaard, der overfor TV MidtVest fortæller, at det er en historisk dag, en festdag for Havnen, der nu endeligt kan tage den 15 millioner kroner investering rigtigt i brug.
Det var en begivenhed der trak mange mennesker af huse og ned til den hyggelig havn. Borgmester Lene Kjeldgaard Jensen (V), sagde blandt andet under indvielsen, at projektet har været på tegnebrættet siden 2006, efter havneudvalget var begyndt at fremkomme med de første planer for havneudvidelsen. Det har, fortalte borgmesteren videre, afstedkommet at indsejlingen er blevet udvidet og uddybet, med spunsvægge samt nyt molehoved. Ligeledes er der etableret rekreative arealer og velfærdsfaciliteter, samt el, vand og belysning til området,og sidst er kommet en ny jollebro til Havnen.
Trods erhvervsfiskeriet i den lille havn ikke er hvad det har været, så kommer udvidelsen byens værft tilgode, der med 40 ansatte, bidraget godt til områdets beskæftigelse.
Finansieringen af Havnen kommer blandt andet fra Thisted Kommune og EU.